Nyt råd med fokus på Nydanskere i Danmark

Et nyt ungdomsråd sætter fokus på inklusion og demokratisk deltagelse. Rådet består af 14 nydanskere, som kæmper for at sætte en mere positiv og inkluderende tone på dagsordenen i den danske integrationsdebat.

Rådet sætter fokus på sine mærkesager ved at rådgive virksomheder, ministerier og organisationer omkring integration og demokratisk deltagelse.

Du kan læse meget mere om rådet på hjemmesiden her:

http://duf.dk/forside/maerkesager/integration/ny_dansk_ungdomsraad/

Om ytringsfrihed og pressefrihed i Ægypten

Denne artikel belyser nogle af de problemer der eksisterer i Ægypten i forhold til ytringsfrihed og pressefrihed.

http://www.dailystaregypt.com/article.aspx?ArticleID=19471

31 år med undtagelseslov i Ægypten

Det ægyptiske parlament har for et par dage siden stemt for en to-årig forlængelse af den ægyptiske undtagelseslov (law of emergency), der har været i kraft siden mordet på den daværende ægyptiske præsident Anwar Sadat tilbage i oktober i 1981 under den årlige sejrsparade til minde om Ægyptens generobring af Sinai-halvøen fra Israel i 1973.

Den nuværende ægyptiske præsident, Hosni Mubarak, havde ellers sidste år luftet muligheden for, at loven, der altså har godt og vel 30 år på bagen, ville blive sat i bero i år. Loven er indtil nu gentagne gange blevet forlænget, selvom man fra magthavernes side i starten hævdede, at den kun skulle fungere som sikkerhedsventil for den ægyptiske befolkning i en usikker tid, i en begrænset periode. En periode der har vist sig at være knap så begrænset, som først antaget.

Derfor er situationen i Ægypten i dag således, at den undtagelseslov, der i første omgang skulle sikre ægypternes sikkerhed og frihed, er endt med at være den stopklods, der forhindrer befolkningen i at samle sig på gaderne og demonstrere for deres frihed. Ydermere er det den lov, der sikrer regimet mulighed for, uden direkte beviser eller anklager, at frarøve folk deres frihed og rettigheder i ubestemt tid under påskud af, at vedkommende er "en trussel mod den nationale sikkerhed". En parole der imidlertid oftere bliver brugt mod systemkritikere, der forlanger frie valg, reelt demokrati og økonomiske reformer, end det bliver brugt mod folk, der udgør en virkelig trussel mod styret og dets befolkning.

Lovens eksistensgrundlag er flere gange blevet internationalt kritiseret, og der har været lagt pres på Mubarak, især fra amerikansk side, for at afskaffe loven. Indtil nu ser det dog ud til, at de ægyptere, der kæmper for demokrati og frihed, må betale prisen, når de, under dække af regimets egentlige intentioner, bliver anklaget for at være "en trussel mod den ægyptiske stats sikkerhed", legitimeret gennem nøjagtig den samme lov, som blev sat i kraft under påskud af at skulle sikre dem lige præcis den sikkerhed og frihed, som loven i dag er med til at undertrykke.

Den dag fodbolden samlede Nilens land på godt og ondt

Da den ægyptiske fodboldspiller, Mohamed Nagy Ismail Afash d. 31. januar, 2010, sender bolden i nettet bag den Ghanesiske målmand i finalen i African Cup of Nations i det 85. minut, eksploderer hele Ægypten i en sejrsrus, som for en stund sætter al politisk, religiøs og social splid i landet til side og samler nationen til fest. Udover at være en stor sportspræstation kommer sejren dog også som et meget belejlig politisk pusterum for det pressede ægyptiske regime.

Jeg er, på det tidspunkt finalen bliver spillet, i Kairo. Efter slutfløjtet bevæger jeg mig, mere eller mindre frivilligt, med strømmen af jublende ægyptere ned mod "Midan Talaat Harb" i centrum af Kairo. Rundt om mig fester glade unge mennesker, mens de holder det ægyptiske flag i hænderne og svinger det fra side til side. Nogle unge knægte har forsynet sig med spraydåser, som de nu med lightere sætter ild til, så op til én meter lange flammer ryger ud af den lille udløser i toppen af dåserne. Jeg finder mig den aften, som alle andre, i en form for trance, da jeg bliver båret med glædesbølgen ned mod "Midan Tahrir" med mit kamera trofast i hånden. Der er fest i Ægypten, men det er der også brug for!


Ægyptere fejrer i gaden i Kairo efter det ægyptiske landshold har vundet finalen i African Cup of Nations d. 31. januar 2010.

Forud for landets deltagelse i African Cup of Nations er der gået nogle hændelser, som har fået spliden mellem Kristne og Muslimer i Ægypten til at blusse op. De kristne er en minoritet i Ægypten (man anslår at mellem 7-13% er kristne) og langt størstedelen af befolkningen er sunni-muslimer. Under den koptiske midnatsmesse i forbindelse med den koptisk-kristne jul d. 7. januar, 2010 blev seks kristne dræbt og ni såret, efter et "drive-by-shooting" i byen "Nag Hammadi" i det sydlige Ægypten. Efter hændelsen opstod der flere sammenstød mellem ægyptisk politi og kristne demonstranter. Efter sigende var hændelsen en hævnaktion fra muslimske ægypteres side, fordi en koptisk kristen mand sidste år angiveligt skulle havde voldtaget en tolvårig muslimsk pige. Senere analyser peger dog på, at skyderiet var politisk motiveret frem for noget andet og at hændelsen var et attentatforsøg på den lokale koptiske biskop ved navn Kirollos. De mange og voldsomme sammenstød, der fulgte efter hændelsen, fremstilles af flere som værende de værste sammenstød mellem muslimer og kristne i Ægypten i mange år.

I ugerne efter skyderiet og de voldsomme sammenstød lå det ægyptiske regime under pres fra både ind- og udland for at gøre noget ved situationen og under hele processen ulmede en utilfredshed med regimet blandt befolkningen, der stak langt dybere end den ovennævnte hændelse. De senere år har Ægypten ligget i toppen på Verdensbankens liste over lande med den hurtigste og højeste økonomiske udvikling. Det er dog ikke noget, den gængse ægypter på gaden mærker noget til, tvært imod. Fordelingen af økonomiske midler i landet er meget skæv, og hvorimod få er blevet ekstremt rige, er den simple mand på gaden, bl.a. pga. politiske reformer på det økonomiske område, blevet fattigere. Det faktum, plus stigende sociale og religiøse stridigheder gennem de senere år, har gjort befolkningen i tvivl om regimets motiver og reele handlekraft. Den ovennævnte sag udgjorde derfor prikken over i´et i forhold til tvivlen omkring regimets passivitet (eller bevidste stagneringspolitik). Præsident Mubaraks dårlige helbred har desuden sat diskussioner igang vedrørende et forestående magtskifte. Nabil Abdel Fattah, leder ved "Den historiske og sociologiske Afdeling" ved "Al-Ahram Centre" i Kairo, forklarer til The Guardian situationen på følgende måde: "Det her var ikke et isoleret tilfælde. Det er opstået som resultat af det forfaldende nationale sammenhold i Ægypten, som er opstået gennem politikernes omfangsrige udnyttelse af religion i politik. Der har været et forsøg fra regeringens og bureaukratiets side på at opfordre til islamisering i et forsøg på at skjule dets eget mangel på legitimitet".

I forhold til situationen i landet i januar 2010 kom det ægyptiske landsholds internationale succes altså som en kærkommen lejlighed til at lægge låg på den ulmene utilfredshed, der fandtes blandt de forskellige sociale grupperinger i samfundet. Folk der få timer inden finalen i African Cup of Nations ikke ville have set hinanden i øjnene kunne lige pludselig feste i gaderne sammen og holde om hinanden. Det er der, skal der lige tilføjes, absolut ikke noget som helst galt i, men man kan ærge sig lidt over, at regimet slap billigt afsted, fordi landsholdet i virkeligheden satte en stopper (i det mindste midlertidigt) for det momentum, der var i befolkningen i forhold til at skabe forandring, og magthaverne derigennem slap for at forholde sig til den sociale virkelighed, som mange ægyptere føler på egen krop hver dag. Gennem andres succes kunne Mubarak således ånde lettet op og læne sig tilbage i præsidentstolen uden at tænke på, hvordan han skulle komme igennem en voksende krise, baseret på mangel på politisk legitimitet, sociale skævvridninger og religiøse stridigheder, uden at ændre noget som helst. Man kan altså sige at fodbolden, i det mindste for en stund, samlede Nilens land på godt og ondt.


Da den ægyptiske landsholdsspiller, Mohamed Nagy Ismail Afash d. 31. januar, 2010, sendte bolden i nettet bag den Ghanesiske målmand i finalen i African Cup of Nations i det 85. minut, og holdet derved vandt finalen 1-0, samlede landsholdet Ægypten på godt og ondt.