Fokus på Mellemøsten

Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.

søndag den 5. juli 2009

Kinesisk "flat-mate"

29/6-2009

Tidligt her til morgen fik jeg en ny "flat-mate". Han hedder Andrew og er fra Kina. Han skal bo hos mig den næste uge indtil Stine kommer. Grunden til at han er i Ægypten, og skal dele lejlighed med mig den næste uge, er, at han også skal arbejde hos CIDT. Da Kees, for noget tid siden, hørte, at jeg havde et værelse ledigt, spurgte han, om Andrew kunne flytte ind hos mig, indtil han kunne finde noget permanent, når han var kommet til Kairo. Det havde jeg ikke noget imod. Den aftale var på plads for lidt over en uge siden. Til at starte med skulle han blive i lejligheden til Stine og jeg også flytter ud d. 20. Juli.

For to dage siden fortalte Kees mig dog, at Andrew havde brugt bibelcitater i nogle af de e-mails, som han havde sendt til ham. Det fik mig til at tænke på, at jeg hellere måtte informere ham om, at Stine og jeg ikke er gift, men har tænkt os at sove i samme værelse alligevel. Det ændrede situationen lidt. Andrew svarede, at han ikke kunne stå inde for at bo med os. Ikke så meget pga. at vi ikke er gift, men generelt fordi han ikke vil bo i lejlighed med en pige. Det var, for mig i hvert fald, en begrundelse, som jeg ikke havde hørt før. Noget fremmed oven i købet, men selvfølgelig noget jeg vil respektere. Derfor bliver han her kun i en uge. Så må vi se, hvordan det går.

Én ting, som jeg dog har haft en mindre diskussions med min chef om, er, at han mener, at det er mit job at vise Andrew rundt i Maadi. Hans begrundelse er, at jeg er praktik-koordinator, og derfor skal vise ham rundt. Der går min grænse dog. Det er én ting, at han kan flytte ind hos mig, fordi han ikke har et andet sted at tage hen, men jeg har altså bedre ting at tage mig til, end at lege turistguide. Desuden er Andrew 29 år, så han har næppe brug for en babysitter. Det forklarede jeg Kees på en pæn måde. Han var ikke enig, så jeg forklarede, at hvis det var mit job at vise alle nye praktikanter rundt i byen, kunne jeg have det som fuldtidsjob, og så kunne jeg lige så godt have rejst hertil som guide for Dansk Folkeferie eller lign. Så gik den endelig ind.

Jeg fik afleveret den endelige Abu Fana rapport i dag, og nu gider jeg heller ikke se på den mere. Jeg stopper min praktik på torsdag og skal nå en masse andre afsluttende ting, før jeg endeligt siger farvel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar