Hold op hvor er det blevet kvalmende varmt. For hver dag bliver det bare varmere og varmere. I forbindelse med varmen er jeg begyndt at kunne mærke forureningen mere og mere Mine taxa-ture hjem fra "Down Town" er begyndt at sætte sig i mine øjne. De bliver helt udtørrede og forureningen svier. Når jeg har taget en taxa fra midtbyen, kan jeg næsten ikke holde dem åben af irritation bagefter. Det er der dog umiddelbart ikke noget at gøre ved. Jeg prøver i stedet at nå metroen, før den stopper med at gå om aftenen. Det er dog ikke altid det lykkes, når jeg sidder og hygger med en "Shisha" i godt selskab. Jeg må også acceptere, at det oftest er mig, der må tage ind til byen. De fleste, af de folk jeg omgås, bor inde i byen, og det er jo lettere, at én mand kommer ind til byen, end at 10 mand tager til "Maadi".
Jeg har ikke mærket meget til, at Jonas er taget hjem, på den måde, at jeg har følt mig alene i lejligheden, for jeg har ikke haft meget tid hjemme. I går var jeg med de andre praktikanter til min chefs "farvel-foredrag" på Kairos Universitet. I den forbindelse skulle vi have jakkesæt på, hvilket viste sig at være vildt ubehageligt. Et jakkesæt er ikke blandt de køligste beklædningsgenstande, som man kan støve sig fem til, og sveden perlede konstant. Da jeg kom hjem kunne jeg konstatere, at min skjorte var fuldstændig gennemsvedt. Et koldt bad og aircondition hjalp dog på overophedningen.
Jeg er begyndt at få rigtig travlt på arbejde. Jeg har kun tre uger tilbage, og jeg har mange jern i ilden. Det er dog rigtig dejligt! Jeg har fået skub i en masse ting på kontoret, og det giver en del ændringer, som jeg synes er meget gode. Det er mig, der står for al ansættelse af nye praktikanter, og jeg har fået ansat otte nye praktikanter i juni alene. Det betyder flere ting. Først og fremmest betyder det, at jeg har fået gang i vores nye kontor, som ligger i samme bygning som det oprindelige, bare et par etager længere oppe. Det var slet ikke klar til brug for et par uger siden, men jeg fik overbevist min chef om, at tiden nu var inde til at få det taget i brug. Det er så meningen, at det skal bruges som kontor for alle praktikanter fra nu af. De første praktikanter er allerede startet, og jeg tror, at de nye tiltag kan blive et ekstra gode for organisationen. Med det store antal praktikanter kan de så også bryste sig af at være den organisation i Ægypten, der imod tager flest praktikanter. Idéen er, at jeg fra på søndag rykker med derop og skal stå for afdelingen. Det bliver meget spændende!
"Abu Fana"-rapporten skal være færdig til juridisk gennemgang d. 15/6. Jeg arbejder på højtryk for at få de sidste detaljer på plads, og så er jeg også færdig med den. I morgen skal vi en tur til "Upper Egypt". Vi skal besøge et kloster ved navn "Dir Al-Ma3muun". Det er en afskedsgave til vores kinesiske praktikant "Buschi", som stopper i morgen. Derefter har han inviteret os alle sammen på hjemmelavet kinesisk mad og kolde "Stella". Fredag skal jeg mødes med et par syd-afrikanske piger, som Jonas og jeg mødte i byen, aftenen før han tog hjem. Lørdag skal jeg hjælpe til ved en basket-turnering, som Gam3 har arrangeret for de børn, der kommer der. Det håber jeg også bliver rigtig spændende.
Af fremtidsudsigter er der næste weekend en tur til Sinai med vores nye praktikant Alexander fra USA. Han studerer religionsvidenskab, og vil gerne se "Mount-Sinai", hvor Moses, efter sigende, modtog de ti bud. Det er en chance, som jeg ikke vil lade gå min næse forbi, så jeg har aftalt, at jeg tager med ham.
Derudover er jeg blevet inviteret til Palæstina af en veninde, som jeg lærte at kende i Libanon sidste sommer. Der er "Danish Culture-week", og hun synes, at det kunne være hyggeligt, hvis jeg ville kigge forbi. Det vil jeg rigtig gerne. Jeg skal dog bare lige have spurgt hende, hvor stor sandsynligheden for at kunne passere grænsen med stempel fra Syrien er. Det ville jo være ærgerligt at sidde otte timer i en bus for så at blive afvist ved grænsen, og så måtte tage en bus otte timer tilbage igen.
I mandags var jeg til spisning, hos en gruppe englændere inde i "Agusa" (et område af Kairo, det betyder på arabisk gammel mand). I den forbindelse havde jeg mit kamera med, og jeg vil da gerne dele nogle af billederne med jer:
Fællesspisning i lejligheden i "Agusa". Rosy havde lavet lasagne til hele banden og det blev skyldet ned med kold "Sakara". Lejligheden er kun små 300 kvadratmeter og stuen, som vi har sidder og spiser i små 90 kvadratmeter. Vi er her en international samling med folk fra USA, England, Ægypten og ja...Danmark.
Udsigt over Kairo fra lejligheden på 12. etage. Gaden, der ses på billedet, er 6. oktober-gaden, som er en af Kairos mest trafikkerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar