Fokus på Mellemøsten

Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.

søndag den 10. maj 2009

Basket med gadebørn

8/5-2009

Vi skal mødes med den ansvarshavende for "Gam3" nede ved Mac Donalds kl. 09.00. Vi er lidt trætte efter eksorcisme og skraldeby i går, men vi kommer op, og kommer derned til tiden. Hende, vi skal mødes med, giver sig lidt god tid, og er der 09.30. Derefter kører vi ud til et område i "New Maadi", som ikke ligger så langt fra Maadi. Det er derude, gadebørnene kan mødes hver fredag formiddag, for at spille basket. Vi får at vide, at der blev kastet sten efter dem, første gang de kom derud, indtil de fandt ud af, hvorfor de var der. Det er et område, hvor de ikke er vandt til, at folk kommer kørende i store biler og i pænt tøj, så vi skiller os rimeligt meget ud. Vi håber dog ikke, at der bliver kastet sten efter os i dag!

Jeg skal nok lige forklare lidt nærmere, hvad "Gam3" er. Det er en organisation, som organiserer basket for hjemløse og fattige børn. Der er frivilligt for børnene om de vil komme eller ej. "Gam3" stiller så basketbaner og T-shirts til rådighed. De børn der kommer flere gange får også et par brugte sko fra Danmark. "Gam3" er en dansk organisation, som også er støttet af DEDI ligesom jeg. Efter træning er der også mad og drikkelse til børnene. Målet er at få både Kristne og Muslimske børn til at mødes til en gang sport i sedet for at lave ballade og få en bedre forståelse af, at vi alle er mennesker, lige meget hvad vi tror på. Noha, som er hende der står for "Game" i Ægypten, fortæller, at de plejer at have ca. 50-60 børn i Maadi, men for tiden er der færre. Både fordi de har skiftet det sted, hvor de spiller, og fordi de lidt ældre børn har det der svarer til terminsprøver derhjemme.

Da vi kommer derhen er børnene ret skeptiske over, hva vi er for nogen. Noha har dog haft en dansk praktikkant i foråret, og hun fortæller, at vi er fra samme lan, og straks er vi ikke så slemme. Der går heller ikke mere end 10 minutter før de nysgerrigt begynder at spørge indtil, hvad vi laver her??? Det giver en del "street credit", at vi kan arabisk, og det gør dem også kun endnu mere nysgerrige. Det er en brandvarm dag, og der går ikke lange før jeg kan mærke, at sveden pibler frem på panden. Min kondi er heller ikke lige, hvad den har været. Det er ikke meget man får rørt sig hernede! Det gør det dog også kun endnu mere rart at komme lidt ud og bevæge benene. Jonas og jeg tager på et tidspunkt en 15 minutters kamp. Hver af os spiller med en af børnene, så det er to mod to. Jeg vinder selvfølgelig 3-0 (det skal lige siges, at Jonas er en del bedre til basket, end jeg er, men han er for meget legebarn og for lidt vinderinstinkt til at vinde den her). Vi er begge to fuldstændigt færdige, da kampen er slut, til stor fornøjelse for børnene. Det skal siges, at de er mellem 10-12 år og vandt til varmen. Lige en smule forsvar for Jonas og jeg.

Det er fantastisk at se, hvordan børnene hygger sig med spillet og hvordan de arbejder sammen. Jonas og jeg giver op 30 minutter før tid, og sidder i stedet og ser på, og får en snak med Noha. Jonas skal lave noget organisatorisk halløj for hende, mens han er her. Jeg er virkelig glad for, at jeg kom med i dag. Det var ikke planlagt, men det er ikke sidste gang jeg tager med.

Da vi kommer hjem er vi begge i rigtig godt humør. Jeg er blevet lidt solbrændt. Havde glemt solcremen her til morgen. Det var en rigtig god oplevelse at være ude og se, hvad "Gam3" betyder for de her børn, der ellers ikke har meget at glæde sig over til hverdag eller mulighed for ellers at mødes med andre børn på den måde.

Om aftenen får vi besøg af Alex og to af hans venner. Det er super hyggeligt. De er alle tre fra Nigeria og kommet til Ægypten for at prøve lykken i fodbold. Der er åbenbart mange unge fra Nigeria, der kommer til Ægypten for fodboldens skyld.

Da vi går i seng, er vi enige om, at det har været en rigtig god dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar