Mens Jonas og jeg har haft besøg, har jeg haft så travlt, at jeg ikke har nået at skrive på bloggen. Jeg vil derfor lige komme med en lille opdatering på nogle af de ting, som vi har lavet, mens vi har haft gæster. Vi har den seneste uge nået at være ude og se pyramiderne i "Giza" og "Saqqara", været ude at spise god mad, sejlet i "Feluca" og slappet lidt af hjemme med en god gang kortspil og øldrikkeri. I mellemtiden har jeg på arbejde færdiggjort min svine-artikel og fået at vide, at jeg skal være "intern-coordinator", indtil jeg stopper på kontoret i slutningen af juni.
Det har været dejligt at have besøg, og det var også helt fantastisk at se pyramiderne. Det gjorde vi på hesteryg fredag d. 15. maj. Som forventet var det et helvede at skulle finde sig i alt snyderiet ude omkring "Giza" og finde sig i at blive set på som en kilde til penge frem for et individ, men det er en af de gennemgående ting, jeg har lært at acceptere hernede, og vi får os da også forhandlet os frem til en god pris. Nådesløs forhandling er til gengæld en af de ting, jeg er blevet en del bedre til, efter at have været her en tre måneders tid. Alt i alt var det dog fantastisk at være ude at ride omkring pyramiderne. Bortset fra de ca. 40 grader, som temperaturen lød på! Og som i kan se på billederne var der overraskende få turister, der valgte samme tur som os, hvilket var rigtig dejligt! Det er altid mere spændende selv at opleve turist-ting, end det er at høre om dem, så jeg vil nøjes med at forklare pyramide-turen ved hjælp af et par billeder, som Nakalema tog på turen ved "Giza".

Ingen kommentarer:
Send en kommentar