21/5-2009
Jeg har haft lidt dårlig mave de seneste dage, og jeg kan ikke lade være med at være lidt nervøs for, at det kunne udvikle sig til en situation, som den jeg var ude for i Syrien i 2006. Det var ikke noget, der var yderligere morsomt, og jeg håber, at det går i sig selv igen snart! De seneste dage har menuen bestået af kartoffel- gulerods-suppe. Forhåbentligt hjælper det lidt på det.
I dag gå turen endnu en gang ud til "Anafora". Henrik har arrangeret en hel weekentur denne gang, da vi alle var så begejstrede sidste gang. Endnu en gang består rejseselskabet af Henrik, Rikke, Jonas og jeg. Derudover har vi fået selskab af nogle folk, som Rikke er blevet venner med hernede. Det drejer sig om Rosy (fra England), Macy (fra Wales), og Lou (fra Australien).
Hvad vi skal lave ud over at slappe af vides ikke. Og det er også det, der er så dragende ved turen. Udover at skulle slappe fuldstændig af står den også på stjerneklar himmel, dyb ro, ren luft og afstresning. Desuden er maden derude helt fantastisk. Det kan kun blive en god tur! Forhåbentlig hjælper sådan en weekend også på maven!
Fokus på Mellemøsten
Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.
onsdag den 27. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar