23/4-2009
Jeg arbejder videre på mit oplæg til weekenden og arbejder på højtryk for at finde en projektor til seminaret. Det har vist sig sværere end som så, og vi har fået lidt panik på, da alle vores oplæg er lavet i "Power Point", og vi derfor ikke vil kunne lave nogen af vores oplæg ordentligt, hvis ikke vi får fat på en projektor. Vi prøver alle muligheder. Vi ringer også til "Cairo University", som vi laver seimaret i samarbejde med, men de må ikke låne udstyr ud, og den mulighed bliver også streget af listen. Det bliver en lang og stresset dag på arbejde, da der stadig er mange løse ender. Der kommer hele tiden små ting, som jeg skal tage mig af samtidig med, at jeg forbereder seminaret, og det irriterer mig lidt, at jeg ikke kan arbejde så meget på mit oplæg, som jeg gerne vil.
Mit internet virker stadig ikke, og da vi får fri, går Jonas og jeg ned til "Mobinil" igen, for at høre, om jeg gør noget forkert, eller hvad der skal til, for at det virker. Jeg bliver lidt nervøs for, om jeg har købt katten i sækken. Da jeg kommer derned, viser min nervøsitet dog at være ubegrundet. De ringer til deres servicecenter og ti minutter senere virker det. Vi er begge lidt overraskede over, at det går så let. Jeg havde forberedt mig på at skulle stå og hidse mig lidt op for at presse dem til at gøre noget for at få det til at virke, men det bliver slet ikke nødvendigt. Det er en af de få gange, jeg har oplevet ikke at skulle skeje ud for at få noget til at virke. Det er en positiv oplevelse!
Vi laver hjemmelavede burgere til aftensmad og slapper af med lidt musik og TV. Jeg får lagt en masse ud på bloggen, da jeg endelig har internet i lejligheden igen. Jeg får også Snakket med min mor over Skype. Det nye kamera er blevet leveret! Hun tager det med til mig, når hun kommer og besøger mig.
Vi går begge tidligt kolde. I morgen starter seminaret. Jonas skal holde sit oplæg i morgen, og vi vil være helt friske, til når deltagerne kommer. Vi glæder os til at seminaret går i gang, og bliver virkelighed, og ikke kun en masse forberedelser til en teoretisk og uvirkelig begivenhed. Vi er spændte på, hvem deltagerne er, og hvordan de tager imod vores pålæg og vejledning. Det bliver sikkert en travl dag.
Fokus på Mellemøsten
Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.
mandag den 27. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar