Fokus på Mellemøsten

Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.

torsdag den 23. april 2009

En anderledes fødselsdag

18/4-2009

På sådan en dag som i dag, kan jeg virkelig mærke, at jeg er langt hjemmefra! Det er min fødselsdag, men i stedet for at fejre den med venner og familie, med fest om aftenen, bliver det en meget stille og rolig dag. Da jeg tænker mig lidt om, kommer jeg også i tanker om, at det er min første fødselsdag, som jeg skal tilbringe i udlandet.

Jonas og jeg tager ned på en café ved middagstid. Vi har begge ”brug” for at komme på nettet. Jeg fik, som før nævnt, stjålet mit kamera i Spanien. Jeg har tænkt mig at bruge dagen i dag på at surfe rund og finde et godt tilbud på et nyt kamera. Helst samme slags. Var rigtig glad, for det jeg havde! Jeg får bestilt et kamera magen til det jeg havde. Et Canon EOS 1000D. Super. Glæder mig til at få fingrene i det, når min mor kommer og besøger mig! Jeg har ikke turdet at bestille det til Ægypten, da jeg har forstået på folks erfaringer, at det kun er ca. 50% af alle breve og pakker, der når frem. Der er også rigtig mange, der har skrevet tillykke på Facebook. Dejligt at man ikke er helt glemt derhjemme.

Stine ringer, da Jonas og jeg sidder på caféen. Det er super dejligt at få snakket hende, men det gør også afsavnet lidt større at være væk fra hende på sådan en dag som i dag.

Efter mail-tjekning og kamerakøb tager vi ud og får noget at spise. Vi sidder og nyder et par øl i det varme vejr, og ender med at blive lidt halv-snaldrede, da vi tager derfra.

Da vi kommer hjem, beslutter vi at tage videre lidt senere, når vi har drukket et par øl hjemme. Så langt kommer vi dog aldrig! Jonas går fuldstændig død kl. 21.30. Han vil bare lige tage en halv time. Han beder mig om at vække ham igen kl. 22.00. Jeg prøver at vække ham 22.15. Der er dog ikke meget gang i ham. Hans reaktion, da jeg prøver at vække ham, er, at han sætter sig op i sengen, mumler et par ord, kigger på det armbåndsur han ikke har, fortæller mig, at klokken er alt for mange, spørger hvorfor jeg vækker ham midt om natten og siger at jeg skal lade ham sove. Derefter falder han om på madrassen, fuldstændig som en dukke. Hmm...ok, jeg lader ham bare sove! Det er altid god underholdning, når Jonas snakker og går i søvne!

Resten af aftenen går med at se film. Der bliver vist Spider Man. Har set den alt for mange gange i forvejen, men i mangel af bedre at lave, kan den sagtens bruges. Det har været en fødselsdag, der har været en del anderledes end den måde, hvorpå jeg er vandt til at tilbringe mine fødselsdage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar