"Dar Al-Salam"

20/4-2009

Det føles som at ramme ind i en mur, som at gå ind i en tændt ovn. Et splitsekund efter at solens stråler rammer huden, pibler sveden allerede frem på panden. Græsset er svedent og træerne længes efter regnens trommen på bladene. Støv dominerer gaderne og hænger som en tåge over alt. Jeg ånder tungt ind og mærker luftens varmen forplante sig ned igennem halsen og ud i lungerne. Det er ved at blive sommer i Ægypten, og temperaturen er ca. 35 grader.

Det er endnu en gang helligdag. Vi har besluttet os for at tage på marked i området ”Dar Al-Salam” (Fredens hus). Det ligger kun et metrostop væk. Vi ved ikke meget om området, udover at det er et meget fattigt og udelukkende lokalt kvarter. Endnu en af de ting der drager mig til kvarteret!

Da vi kommer derhen, mærker jeg hurtigt forskellen på turistområderne og hér. Ingen prøver at sælge én noget. Det på trods af, at de har nøjagtig de samme ting at tilbyde her i de snoede og snørklede gader, som de har alle andre steder. Det er super dejligt at kunne gå i fred. Folk kigger en del mere overraskede på os her, end de gør inde i midtbyen. De er ret tydeligt ikke vandt til fremmed besøg her! Det betyder dog intet. Vi får lov til at gå i fred! Folk hilser venligt, og fortsætter ellers deres forehavende. Det er dejligt at opleve ægyptere, som ikke død og pine vil sælge én noget for enhver pris og med alle tilgængelige midler, som det kræver. Vi bliver hverken hevet i eller holdt hen med tomme løfter.

Da vi har gået rundt i en times tid, finder vi en café, hvor vi sætter os ind, og får en slapper og en kaffe. På sådan en dag som i dag, er jeg virkelig ked af, at jeg har fået stjålet mit kamera. Jeg går glip af muligheden for at tage rigtig mange fede billeder. Stemningen er behagelig. Lokalet er malet i brune farver med træpaneler rundt langs kanterne. Der er ingen glas i vinduerne, og vi kan se ud på gaden, hvor folk bevæger sig gennem den bagende sol. Stole og borde er lavet i bambus, med tykke grønne hynder. Rundt om os sidder folk og drikker te, mens de spiller brætspil og snakker lystigt. Vi er godt gennemsvedte efter vores vandretur, og der ryger en del vand indenbords, mens vi sidder og slapper af.

På vejen tilbage køber vi sild. Vi får at vide, at der kun er én dag om året, hvor ægypterne spiser sild, og det skulle så være i dag. Meget heldigt, at vi er ude at handle i dag så. Vi køber også en masse grønt på markedet, og bevæger os hjemad. Til middag står den på salat og sild. Det var fedt at opleve området, og at se den forskel der er imellem ægyptere, der lever af turisme og de her lokale handelsmænd.