26/2-2009

Står op kl. 08.00, tager et bad, spiser morgenmad, tjekker mail og kommer ud af døren. Normal morgen. Det er torsdag, og det betyder også weekend. Der er et par praktikanter, der skal stoppe i dag, så der er planlagt lidt hygge efter arbejde. Tiden går rimeligt hurtigt, og snart er kl. 17.00. Så er det weekend! Vi skulle have været på café men det bliver aflyst pga. at mange ikke kunne i dag alligevel. Det bliver enten på søndag, eller torsdag. Den ene af de praktikanter der stopper hedder Lisa. Hun fortæller os om de gode steder, hvor man kan tage hen en torsdag aften, der jo svarer til fredag hjemme i Danmark. Vi får et par navne på et par klubber vi kan tage på. Det er et varieret udbud. Alt fra små hyggelige kaffehuse, til gamle lokale barer, moderne diskoteker og autentisk sufi-dans i historiske omgivelser. Vi snakker yderligere med hende, om at tage i operaen fredag aften. Vi aftaler, at vi vil se, om vi er friske på det i morgen.

Kontoret i maadi, hvor Jonas og jeg arbejder. På billedet er fra venstre: Marianne, Menel, Cornelis, Gemt bag ham er Nadine og ude til højre er Kirsten.

Vi tager hjem, og slapper af i et par timer, mens vi sidder og ser en film med Pierce Brosnan." The Matador" hedder den. Det er selvfølgelig med arabisk undertekst, så en lille smugle "lektie" kan man vel godt kalde det. Vi kommer ud af døren lidt i 20.00. Vi tager metroen ind til centrum. Vi står endnu engang, efter en trang tur i metroen, af ved "Tahrir Square". Det er en af de værste ture med metroen indtil nu, da toget er fuldstændig proppet med mennesker, der alle vil ind til byen, og nyde weekenden. Da vi kommer op på pladsen, kommer vi i tanke om, at vi ikke har fået vores guidebog med. Fint nok tænker vi, det bliver vel næppe et problem. Vi har besluttet os for at tage på "Jazz Club". Det er den mest omtalte klub hernede, så vi tænker, at navnet på klubben må være nok, til at taxachaufførerne kan finde derhen. Men nej! Vi spørger et par stykker, der igen spørger omkring sig, men ingen ved hvor "Jazz Club" ligger. Det var satans! Så står vi her! En ung ægypter kommer hen til os, og spørger hvor vi skal hen. Vi er blevet lidt skeptiske efter vores sidste lokale oplevelse for tre dage siden. Vi spørger dog alligevel, om han ved hvor "Jazz Club! ligger. Det gør han heller ikke, men han kender nogle andre gode steder. Jaja, den er god med dig, tænker jeg ved mig selv. Jeg tænker dog samtidig, at vi jo godt kan spørge, hvor de ligger henne, og hvad de hedder. Det gør vi. Han forklarer at de ligger tæt på Talaat Harb-gaden, der svarer til strøget hernede. Fint nok! Vi beslutter os for at tage derud, og se hvad der sker. Ægypteren, der hedder...gæt engaang...ja, det er nemlig rigtigt...Muhammed, spørger om han må komme med. Vi kigger lige på hinanden et øjeblik, og kan uden at sige noget læse hvad hinanden tlænker. Vi bliver hurtigt enige om, at han jo godt kan komme med. Så længe vi er inde i byen, og ikke lander på landet som sidste gang!

Vi sætter os ind i taxaen. Han fortæller, at der ikke sker noget på klubberne før kl. 00.00, så han foreslår, at vi starter ud på en lille lokal bar. Det gør vi! Vi skal bare lige have noget at spise først. Vi kører ud mod området, hvor barerne ligger. Muhammed forhandler med taxachaufføren. Jeg forstår samtalen, og får et godt indtryk af Muhammed. Han har fået forhandlet taxachaufføren ned på halv pris af det, han oprindeligt havde sagt det kostede. Vi kommer derud og får noget at spise. Derefter viser han os hen til baren. Vi finder i samme øjeblik ud af, at det er den bar, der lå meget tæt på det hotel, hvor vi boede de første dage. Så vi kender faktisk godt kvarteret lidt.

Vi kommer ind i baren, og jeg bliver med det samme ret facineret. Ja, det her sted er sku sagen! Det er en rigtig lokal bar, uden alt muligt dingel dangel. Bortset fra det juletræ, der stadig hænger og lyser på væggen. Vi driller Muhammed med, at det åbenbart er jul året rundt i Ægypten. Der er meget mørkt inde i baren. Bygningen er gammel. der højt til loftet. Træbjælker krydser hen over loftet, og dækker en smugle for loftsmaleriet, der forstiller et vandfald, Jeg kan rigtig godt lide stemningen. Klientellet er generelt ældre mænd, der sidder og drikker øl, og spiser hvide bønner som snak, mens de ser fodbold. Der er ikke andre udlændinge i baren. Fedt! Muhammed snakker til os på ægyptisk, men han gør det i et tempo, så vi forstår, stort set alt han siger. Det er rart at få snakket lidt med en ægypter i længere tid på ægyptisk, da det er rigtig god træning i forhold til ens sproglige formåen. Vi sidder og snakker om løst og fast, og nyder bare at have weekend. Muhammed siger, at han vil lære os arabisk, hvis vi lærer ham dansk. fair nok! Prøver at lære ham at udtale gulerødder. Han er slet ikke så dårlig. Han knækker dog nakken lidt, da han skal sige "øl". Vi hygger os kosteligt over det lille indslag.

Vi beslutter os for at tage videre efter et par timer. Vi kommer hen til en cafe ved navn "Huriiya". En meget kendt bar i Kairo, og den er da også proppet op til bristepunktet! Vi beslutter os derfor for at gå videre til en anden bar. Vi finder hurtigt en anden bar. Vi er længere inde i Down Town nu, så der er også flere turister. En englænder hænger rundt og råber højt af alle der krydser hans vej. Lidt flovt, og ikke lige måden man normalt opfører sig på i et muslimsk land, hvor alkohol kan indtages, men dog i lidt mindre mængder,end denne herre har gjort.

Vi tager vi på discotek. Muhammed har ringet til en af sine venner, der vil køre os ud til discoteket, billigere end man ellers kan. Super! Normalt er discotek ikke lige sagen for mig, men er dog nysgerrig for at finde ud af, hvordan nattelivet i Kairo også kan være. Vi kommer ud til en klub ved navn "Africa". Vi kommer ind og får et par øl sat på bordet. Det er meget hyggeligt. Kl. er lidt i 00.00, og der er ikke mange mennesker endnu. Passer mig egentligt fint. Stille og roligt kommer der flere og flere mennesker. Der er folk der begynder at danse. Og flere kommer til. Lægger pludseligt mærke til, at de folk der kommer til nu, alle er afrikanere. Fint nok tænker jeg; Klubben hedder jo også Africa. Jeg sidder og snakker med Muhammed. Vil afprøve mit arabisk så meget som muligt! Det går sku meget godt. Jonas og Muhammed tager ud og danser. Sidder og snakker med en afrikansk pige, der sidder ved siden af mig. Hun er fra Congo. Hun fortæller, at hun er flygtet fra Congo pga. krigen dernede. Da kl. bliver 02.00 kommer der nye folk ind på discoteket. Der går 10 min, før både Jonas og jeg er blevet spurgt, om vi ikke vil have en pige med hjem. Fuck hvor irriterende! Det var lige så hyggeligt. Det her sted er åbenbart også et sted, hvor afrikanse piger forsøger at vinde "Den gyldne billet" til Europa. Desværre! Vi har fået nok af disco i Kairo, og beslutter os for at tage hjem.

Muhammed er enig, og ringer til sin kammerat en gang til, så han kan køre os hjem til Maadi. Jonas får pludseligt vildt ond i maven. Han kæmper imod et par minutter, men kan ikke blive ved. Han må overgive sig! Han står og brækker sig foran en "Mobinil"-butik (Ægyptisk teleselskab), der underligt nok stadig har åbent. En medarbejder kommer ud af butikken, og skælder ud på Jonas. Han må finde et nyt "spot", hvor han kan udføre sine tricks. Jonas har det stadig skidt, da Muhammeds kammerat kommer i taxaen. Jeg finder en pose, der ligger på gaden, til ham. Vi kan jo ikke stå her hele aftenen. Vi kører ud mod Maadi. Lige før vi kommer ud til vores lejlighed må Jonas endnu en gang af med lidt af indholdet i sin mave. Rigtig fedt at sidde ved siden af! Han har dog posen. Lige før vi kommer ud af lejligheden råber Jonas; Pis og lort!, der er hul i posen. Rigtigt nok. Da jeg kigger over på ham, løber der en konstant lille strøm af bræk ned på hans bukser og sædet. jeg råber at de skal standse bilen. Da bilen standser kaster Jonas posen ud på vejen. Nu er det bare med at komme hjem, før han laver tricks igen! Vi kommer hen til lejligheden. Jonas skynder sig ud, mens han undskylder mange gange. Jeg begynder at tørre op på bagsædet. Vi kan jo ikke efterlade bilen sådan. Muhammed der sad foran i taxaen siger dog, at det ikke er noget problem, og at han nok skal tage sig af det. Jeg betaler taxaen, og den kører hurtigt videre.

Sikke en aften. Vores byture har indtil nu haft det med, at førre noget vildt med sig. Jeg snakker med Jonas om det. Han har det stadig rigtig skidt. Han har dog kun fået 5 øl, fordelt ud over hele aftenen, så vi tænker, at det må værre noget med maden vi har spist. Det var dog rart for en gangs skyld at møde en ægypter, der var flink, og ikke bare ville snyde os for penge. Vi har aftalt at mødes med ham en anden gang. Han vil gerne lære lidt mere dansk, og vi ægyptisk. God deal synes jeg selv! Endnu en aften med masser af indtryk, og skørre oplevelser går på hæld.