En tur ind til Down Town

23/2-2009

Efter turen i går står vi forholdsvis sent op. Det er min sidste fridag, inden jeg starter på arbejde for alvor. Vi har besluttet os for at tage ind til byen, hvor der skulle være en stor bogmesse. I den folder, vi har fået om messen, står der, at vi skal kontakte den ansvarlige, for at høre hvor messen bliver afholdt. Jonas ringer til nummeret, men det eneste han hører, er en stemme der siger en masse på arabisk, som vi ikke forstår. Vi beslutter os derfor for, at finde hjemmesiden, og se hvad der står der. Det lykkes. Vi finder faktisk en hel del hjemmesider med henvisninger til messen. Det eneste problem er bare, at de alle skriver, at messen blev afholdt en måned tidligere end den folder vi har fået siger. Der er godt nok styr på tingene! Vi vælger i stedet, at tage ind til Down Town, og se hvad der er af spændende ting der.

Vi tager metroen til "Naser"-station, og kommer op på Tahrir Square. Vi går ned af en tilfældig gade. Det kunne være der skete noget spændende. Overalt vrimler det med små butikker, der sælger alt fra dyre mærkevarer til billigt skrammel produceret på et samlebånd i Kina. Fantastisk som man kan finde kitch af enhver art!

Vores tur ender, pga. mangelde mål, hurtigt med at blive en shoppingtur. Hader shoppingture! Folk herinde er dog ikke helt så ivrige med at sælge ting, som man kunne frygte. Tiden flyver afsted, mens Jonas ryger rundt fra den ene butik til den anden, mens han fortæller, at han; "Elsker alle de her elektroniske gadgets". Jeg er ikke helt så imponeret over alle de små dimser, der hænger over det hele, som han er. Vi havde dog før snakket om, at det kunne være meget sjovt at have en mobil på arabisk. det bliver det så til. Jeg køber en billig Sony Ericsson, da det er sådan en jeg har i forvejen. Jonas bruger samme trick, bare med Nokia i stedet for.

Det bliver spisetid, og vi får en halv kylling hver, med ris og bønner. Derefter beslutter jeg mig for at købe et par sko. Jonas ryger med ind i butikken, og bliver lige så hurtigt sat ned, og påduttet at prøve sko. Vi bliver flittigt betjent med sko efter sko, indtil vi har fundet dem, det skal være. 70 kr. for et par fine lædersko. Kan man ikke klage over! De skal dog gåes til. Kommer til at give ømme fødder!

Før vi vender næsen hjemad, vil jeg lige købe et webcam. Det gør jeg, og vi er snart på vej tilbage mod metroen. Jonas har ledt efter en skruetrækker, som han skal bruge til at ordne coveret på sin mobil. En mand kommer hen til ham, da han kigger på en skruetrækker til en 5´er. Det er dog ikke den helt rigtige størrelse skruetrækker de har i butikken. Manden siger, at han har lige det Jonas skal bruge. Ok, siger Jonas og begynder at gå med. Jeg gider ikke gå med, da jeg mistede en del tiltro til venlige ægyptere aftenen før. Manden trækker dog længere væk med Jonas, end jeg lige havde troet, og jeg vælger til sidst at gå med. Vi går et stykke vej, og jeg spørger ham, hvor vi er på vej hjem. Han vifter med armene, for at fortælle, at vi skal følge ham lidt endnu. Endelig er vi ved butikken. Åhh nej!!! Ikke endnu en parfumebutik! De to fyre der lokkede os med ud på den forfærdelige "bytur" igår, arbejdede også i en parfumebutik. Vi bliver ført ind i butikken af hele parfumesælgerens følge! Endnu en "parfumekonge" eller? Jonas bliver hurtigt lige så led og ked af, at han er gået med, som jeg er af, at han gjorde! Special price for you, lyder det igen og igen, og hver gang vi siger nej tak, bliver tilbuddet endnu mere specielt. Røv irriterende! Jonas har forklaret at han kun har brug for én enkelt skruetrækker, alligevel kommer de tilbage med et sæt, der kunne samle Titanic. 65 pund er den nette pris, de vil have. 2 sekunder senere er vi på vej ud af døren, eller det vil sige, det ville vi være hvis vi kunne! Manden og hans kongelige følge hiver og trækker i os, alt imens prisen daler for hver gang, han åbner munden. Vi er ligeglade, vi vil ikke have hans lort! Jeg kommer fri, og bevæger mig med hastige skridt væk. Jonas er dog blevet fanget mellem 4 mænd. De forhandler stadig, mens de holder ham tilbage. jeg vender om, og går tilbage mod dem for at få Jonas fri. Pludseligt stikker han sættet ned i min pose med sko, og forlanger nu 20 pund. Vi skynder os at betale for at slippe af med dem. Noget jeg senere fortryder. Skulle bare have lagt det på jorden og være gået, men ville bare slippe af med dem! Godt oprørte over Ægyptens parfumesælgere bevæger vi os hjemad. Tilliden til parfumesælgere er nu definitivt væk!

Vi kommer hjem til lejligheden, og laver en gang nuddelsuppe. Ikke yderligere en succes! Men vi bliver da mætte. Vi sidder og slapper af til lidt arabisk tv,. Jeg beslutter mig for at prøve mit webcam. Endnu et lille irritationsmoment. Den installations-CD, der skulle være med mangler. Jeg prøver at finde "driveren" på nettet, men forgæves. Det kommer ikke til at virke. Får snakket med Stine, og det hjælper på humøret! Jeg sætter mig senere foran computeren, og skriver på min blog. I morgen går det løs med praktikken, og jeg glæder mig til at komme igang!