Fokus på Mellemøsten

Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.

torsdag den 26. marts 2009

En stille dag på kontoret

23/3-2009

Bliver vækket af fællessang kl. 08.00. Sangen kommer fra den skole, der ligger lige ved siden lejligheden. Det er dog første gang, at jeg ligger mærke til, at den sang der bliver sunget er den ægyptiske nationalsang. "Biladi biladi biladi andik ruuhi wa fuaadi" (Mit land mit land mit land, dig tilhører mig sjæl og min kærlighed). Normalt har jeg kun kunnet høre en masse skrigen og skrålen, men i dag kan jeg tyde ordene. Vidste egentlig godt, at børnene i skole bliver sat til at synge nationalsangen hver morgen, men har ikke tænkt yderligere over det indtil i dag.

Jeg står op og gør mig klar til at komme på arbejde. Det er overskyet og en smugle koldt. Jeg har måttet lade Jonas blive hjemme. Han havde fået det endnu værre i løbet af natten, end han havde det om aftenen. Inden jeg tog afsted fortalte han mig, at han var vågnet midt om natten med rystelser og hele turen. Han har det en smugle bedre nu, men han skal lige komme til kræfter igen.

På arbejde fortsætter jeg med at arbejde på det oplæg jeg skal holde på universitet og mit projektforslag. Det bliver en meget stille dag ud over det. Jeg får ta3mia til frokost og klør ellers på med mine foretagener.

Da jeg er på vej hjem, begynder det at regne. Rart at vide, at det også kan regne rigtigt hernede. Det er dog dårlig timing, at det lige skal regne i de 10 minutter, hvor jeg er på vej hjem, og så stoppe i det øjeblik, hvor jeg kommer ind af døren derhjemme. Det er dog ikke værre end at man jo kan skifte tøj. Vi skulle have været til undervisning, men vores underviser er også syg. Desuden havde Jonas heller ikke været klar. Meget belejligt, selvom det er triste omstændigheder.

Jonas har fået det bedre. Han har dog ikke fået andet at spise end cornflakes. Vi beslutter os for at lave god mad. I går købte vi hakket oksekød. Det eneste vi har fantasi at bruge det til, er dog spaghetti og kødsovs. Det har vi godt nok lavet et par gange, men det smager også godt. Jeg ender med at være ekspert i at lave kødsovs, før jeg kommer hjem. Italienerne kan godt pakke sammen! Mens jeg laver mad ringer jeg til Stine over Skype igen. Denne gang er der gevinst! Vi får snakket dejligt længe sammen. Hun har haft en god dag indtil nu, og det er jeg rigtig glad for!

Efter vi har spist, går aftenen med afslapning i form af film. Jeg synes, at det er rigtig dejligt at have en aften, hvor jeg ikke skal det helt store. Jonas og jeg får tærpet dialekt og testet hinanden i vores ordforråd.

Jeg går i seng og læser lidt i "taxa". Falder i søvn tidligere end normalt, og det er også meget rart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar