Bytur en tirsdag...hvad tænkte vi på!

11/3-2009

Hvad fanden er det for en larm! Hvad er klokken? Shit hvor har jeg ondt i hovedet! Hvorfor? Ahh...det er mit vækkeur, der fortæller mig, at det er tid at komme op! Og nå ja, nu husker jeg, hvorfor jeg har ondt i hovedet! Sikke en dårlig idé at drikke sig fuld en tirsdag! Kl. er 09.00. Vi har besluttet os for at møde kl. 10.30 i dag. Jeg kommer ud af sengen, og mit hoved værker endnu mere end før. Jeg tager et bad, og råber ind til en livløs Jonas, at han hellere må komme op. Arbejdet kalder! Får mig en halv skål cornflakes. Det vil sige, at jeg får en hel skål, men ikke kan få den sidste halvdel ned. Maven har det omtrændt lige så godt som mit hoved. Med andre ord betyder det, at jeg har det som om, jeg har været igennem en kødhakker. Der er ikke meget energi i mig i dag. Men bare fordi man har været konge om natten, skal man ikke være mus om dagen! En af Jonas´ evindelige ordsprog. Dem har han sku mange af, men den her må siges at passe meget godt til lejligheden.

Vi kommer ud af døren. Det er en dejlig morgen, og solen står allerede højt på himlen. Fuglene synger om kap med hinanden i træerne, der kroner over vores hoveder, i mens vi går forbi. Hvis det ikke havde været for min enorme hovedpine, der får mig til at stirre tomt og træt ud i luften, havde denne morgen været en af de smukkeste, siden vi kom herned.

Da vi kommer på arbejde, er alle de andre allerede godt i gang med at arbejde. Kirsten, vores koordinator, driller os, da vi kommer ind af døren, og fortæller, at hun ikke troede, at vi kom i dag. Jo jo, selvfølgelig! Jeg sætter mig på min plads, og begynder at kigge på skærmen. Det bliver hurtigt klart, at dagen kommer til at blive lang, og jeg begynder snart at fortryde vores hybris aftenen før. Opgaven rykker sig kun langsomt fremad mod målet.

Til middag får jeg en stor "Kushariy". Jonas overgår dog alle, og spiser den største "Makaroni beschamel" man kan købe, og to store ægyptiske kager oven i. Imponerende! Det bliver faktisk middagens samtaleemne. Pigerne snakker om, hvordan det er muligt bare at spise halvdelen af en stor "Makaroni beschamel", og så fortære to kager oven i. Jeg står, godt bagstiv, og hygger mig over, at det ikke er mig, der bliver snakket om, da det lige så godt kunne have været mig, der havde spist så meget.

Eftermiddagen kommer til at være den længste i mit liv. Det kan godt være, at det er en overdrivelse, men sådan føles det dog stadigvæk. Tiden går, som om en usynlig kraft holder den tilbage, ekstremt langsomt. Ej, hvor vil jeg bare gerne hjem og ligge på sofaen! Endelig står viseren på 17.00, og jeg pakker mine ting sammen. Tak for i dag!

Jonas og jeg har aftalt, at vi vil have KFC til aftensmad. Vi har brug for rigtig tømmermændsmad! Vi tager hjem til lejligheden, og sidder og stener. Jonas får sig en lur, og jeg ser lidt tv. Kl. lidt i 19.00 bestiller vi mad over nettet. Fantasisk at man kan det. Snakker med Lea, der er i Saudi Arabien, om, at hun i går bestilte mad over nettet dernede, og at der gik tre timer, før maden kom. Det må bare ikke ske her! Har brug for junk nu! På nettet stod der, at maden ville komme inden for 30 minutter. Da tiden er gået, bliver jeg lidt nervøs for, om de nu også har forstået, hvor vi bor, rigtigt. Der går dog kun 5 minutter, før det banker på døren. Så er der mad! Vi guffer kylling og pommes frites i os, mens vi snakker om, at vi nok bliver nødt til at leve lidt sundere fra nu af. Ja ja, men det skal jeg slet ikke tænke på lige nu. Nu gælder det kylling! Bagefter slår vi mave og ser "Kill Bill vol. 2".

Stine ringer på skype! Det er rigtigt dejligt at snakke med hende. Nu er der kun 3 uger til, at jeg skal besøge hende! Det bliver bare helt vildt godt at se hende igen! Nu vil jeg på hovedet i seng, og få mig lidt søvn. Trænger jeg godt nok også til!