Dræb mig og gør en ende på mine lidelser!

20/3-2009

Ej hvor er det slemt! Hvad er der i de øl, de har hernede? Hvad er klokken? Alt for mange. Næsten 14.30. Hold op hvor har jeg ondt i hovedet! Ved godt man ikke man tænke det, for slet ikke sige det højt, men nu skriver jeg det alligevel. I et lille splitsekund tænker jeg, at det ville være rart, hvis jeg kunne blive frataget mine selvforskyldte pinsler, ved at en eller anden hamrede mig en oven i hovedet, så jeg ikke skulle tænke på smerterne mere. Verdens mest åndsvage tanke, men hold kæft hvor har jeg ondt i hovedet!

Får væltet mig ud af sengen og ind i stuen. Fumler rundt efter den halvandenliters flaske vand, jeg ved vi har liggende et sted inde i stuen. Får endelig fundet den! Mine fingre mangler næsten kræfterne til at få proppen af, men til sidst lykkes det. Får suget vandet ud af flasken med en fart, der ville være Guinness Book of Records værdig. Det er uden tvivl det bedste vand, jeg nogensinde har fået indenbords. Om ikke andet er det sådan det føles lige i sekunderne efter, at jeg har fået tømt flasken. Er fuldstændig udtøret. Jeg sætter vand over til kaffe og går i bad. Et dejligt langt bad! Det hjælper faktisk lidt på hovedpinen. Da jeg kommer ud af badet, hører jeg en lidelsens lyd inde fra Jonas´ værelse. Der er en, der har det ca. lige så skidt som jeg. Det hjælper lidt på humøret. Jeg trækker lidt på smilebåndet. Sådan er bagstivhedens sarkastiske lune. Får mig en kop kaffe og sætter mig hen i sofaen. Den er uden tvivl mine tømmermænds redningskrans. Synker hurtigt ned i den, og klamrer mig til den som gjalt det mit liv. Det er verdens elendigste sofa, men lige nu er den, efter min opfattelse, fantastisk.

Jonas kommer op og får sig også et bad. Kl. er allerede 15.30. Vi får besøg af Muhammed kl. 19.00. I den perfekte verden altså. Vi beslutter os for at være rigtig klamme og tager en taxa ned til Mc Donalds. Vi har brug for en gang junk til at komme over de værste tømmermænd. Jeg bestiller ikke mindre end en Big Tasty, en Big Mac og en stor milkshake. Vi tager det med hjem igen, og guffer i os, mens vi sidder og ser en film. Genialt!

Kl. 19.00 venter vi på, at Muhammed kommer. Der dukker ingen Muhammed op. Kl. bliver 19.30. Pludseligt ringer telefonen. Det er ham. Han er lige en time forsinket. Han er hos os kl. ca. 20.00. Ok, kunne nu have været rart, hvis han lige havde ringet til os og fortalt, at han var forsinket. Kl. bliver 20.00. Ingen Muhammed. Kl. 20.30 ringer han og siger, at han nu er ved metroen inde i Down Town Kairo. Det betyder, at der går mindst 30 minutter mere, før han kan være her. Jonas og jeg begynder at blive lidt irriterede. Han ringer igen og spørger, om han ikke skal tage øl med. Godt trætte af den slags herligheder efter i går, takker jeg pænt nej. Det accepterer han dog ikke. Han køber et par øl med. Havde aldrig troet, at jeg skulle halvvejs presses til at drikke øl af en muslim.

Vi hører først fra ham igen kl. 21.30. Han er lige kommet til Maadi, og står nu og venter på os i nærheden af den moskee, der ligger tættest på vores lejlighed herude. Han er stået af på den forkerte metrostation,og kan ikke finde hen til os. Jeg smutter i et par sko, og begiver mig afsted for at hente ham. Da jeg finder ham, viser det sig, at han har en ven med. Kunne han nu godt lige have sagt. Vi kommer hjem til os kl. ca. 22.00. Vi sætter os ned og snakker lidt. Muhammed vil gerne se en film, som Jonas købte for et par uger siden, så vi sætter den på. Den handlter om en kristen og en muslimsk mand, der bliver nødt til at lade som om, at de har den modsatte tro af, hvad de i virkeligheden har i 6 måneder, da de er truet på livet. Lidt svært at forklare. Den handler, naturligvis, om de problemer, der eksisterer mellem kristne og muslimer i Ægypten. Kl. 23.00 ringer Muhammeds telefon. Han står i vores køkken og snakker i 10 minutter. Derefter kommer han ind og forklarer, at han skal gå nu. Hans undskyldning er, at de hellere må komme afsted til metroen, før den sidste er gået. Den sidste går lidt over 00.00, så det er en underlig undskyldning. Vi siger dog ikke noget, og lader dem selvfølgelig komme afsted. Vi er lidt rundt på gulvet over, hvad det tidlige opbrud kan skyldes. Vi snakker kort om, hvorvidt vi er kommet til at gøre noget forkert. Vi bliver dog enige om, at vi ikke kan gå rundt og spekulere på det hele tiden, og at de må sige til, hvis der er et eller andet, vi har gjort, som de ikke forstår eller bryder sig om. Men en underlig opførsel sådan at smutte på sådan en mystisk måde, synes vi nu stadig det er.

Vi ser filmen færdig. Den er ganske go! Med et strejf af humor og sarkasme. Da filmen er færdig lidt over 00.00, går jeg i seng. Vil læse lidt! Inden længe er mine øjne dog så tunge, at jeg ikke ser andet end sorte utydelige klatter på papiret. Falder i søvn.