På café i Cairo

3/3-2009

Skal på arbejde. Det betyder op kl. 07.30. Vil prøve at se, om jeg ikke kan være på arbejde kl. 09.00. Står op, og tager et bad. Begynder at lave morgenmad, og kommer i tanke om, at Jonas jo slet ikke er stået op endnu. Råber på ham, og der kommer et søvnigt svar. Han kommer på benene, men kan godt regne ud, at vi må trække den til 09.30, før vi kan være på arbejde. Hmm...3. dag i træk, vi vil være på arbejde kl. 09.00, men først er der 09.30. Tja ja...i dag har vi ikke engang skraldemanden som undskyldning.

Arbejdet går fremad som planlagt. Har fået sammenfattet et kapitel på 15 sider. I morgen skal vi samle de første kapitler af rapporten. Får fallafel til middagsmad. Et halvt kilo fallafel med brød kan erhverves for 4 kr. Ægyptisk fallafel er anderledes end i de andre arabiske lande. I de andre lande laves fallafel af kikærter, i Ægypten laves det af store bønner i stedet. Det smager rigtig godt. Konsistensen minder underligt nok meget om frikadeller. Smagen er selvfølgelig anderledes, men det er nu meget rart at blive mindet om danske frikadeller.

Vi er blevet inviteret ind til Kairo for at spise. Det er Kirsten Anderson vores praktikkoordinator på arbejdet, der har inviteret os til at spise med nogle af hendes venner hjemmefra. Selvom man ikke skulle tro det, er hun, trods hendes meget nordiske navn, amerikaner. Fra LA. Vi skal mødes med hende inde i byen, og hun vil derfra vise os hen på hendes yndlingsrestaurant. Vi står og venter på hende, da vi møder en af hendes "flat-mates". Hun har åbenbart fortalt hende, hvordan vi ser ud. Vi går hen mod restauranten. Da vi kommer derhen, sidder der yderligere to og venter. Det er de resterende piger fra hendes lejlighed, der sidder og venter. De bor sammen fire amerikanere. Lidt efter kommer yderligere en fyr ved navn Dustin. Også amerikaner. Vi sidder og snakker, da yderligere et kærestepar kommer til. Ja...endnu engang amerikanere. Nå...det må være det...vi får os noget at spise. Maden består af en masse forretter med brød, dertil kommer en ægyptisk bønneret. Ser ikke helt vildt lækkert ud, men det smager fantastisk! Og det er dejligt stærkt. Stemningen er meget hyggelig, selvom det også er meget amerikansk. Det bliver tydeligt, at de ikke hænger meget ud med ægyptere, men mest med hinanden.

Efter maden går et par af dem hjem. Vi andre går på café. Jeg får mig en Sahleb (ægyptisk drik, svært at forklare mere), og en Shisha. Der er en rigtig god afslappet stemning i cafeen. Da kl. er ved at nærme sig midnat, skal vi afsted for at nå den sidste metro. Det gør vi. Utroligt, at der kan være så mange mennesker i metroen omkring midnat. Den er endnu engang fuldstændig overproppet! Vi kommer hjem, og går på hovedet i seng. Det har været en god dag med god mad, og nye bekendskaber.