Står op kl. 09.00. Det er fredag og min eneste fridag denne weekend. Så skal den også nydes! Får mig et bad og springer på noget morgenmad. Den består mest af alt af min værdifulde kaffe. Utroligt så meget man kan komme til at holde af Nescafé! Jeg har allerede planlagt, hvad dagen skal gå med. Ingenting! Vi skal mødes med Muhammed inde i byen kl. 19.00 i aften. Han har inviteret os med på fisketur ved Nilen, men indtil da er det mest afslapning, den står på.
Eftermiddagen går med at se film, og skrive på bloggen. Kl. 16.00 går jonas og jeg ned og handler ind. Vi har stadig ikke fået fat på et nyt toiletbræt efter det gamle gik i stykker. Det har gjort det lidt tricky at få gjort sine fornødenheder hjemme hos os. Vi prøver derfor for 5. gang at gå hen til den butik, hvor vi kan købe den slags ting. Igen er der lukket! Åbningstider står der selvfølgelig ikke på døren heller. Vi må prøve igen en anden dag.
Kl. 18.30 kommer vi ud af døren i Maadi, og går ned mod metroen. Vi er spændte på, hvad det her er for noget.
De andre gange vi har fået at vide, at nu skulle vi med til stor fest, har det vist sig at være nogenlunde svarende til halbal i Østerløgum (for dem der ikke er fra Sønderjylland, så er det en meget lille by). Vi er derfor meget spændte på at se, hvad det her mon er for noget. Vi er inde på Tahrir Square kl. lidt over 19.00. Tro mod vores fordomme, regner vi ikke med at Muhammed er kommet endnu. Jeg prøver dog at ringe til ham, og sørme jo! Vi må æde vores ord. Han står og venter på os på den anden side af vejen. Denne gang var det os, der var for sent på den.
Han fortæller os, at vi vil køre hen og købe øl og chips, og så tage taxaen videre ud på landet. Cool! Det lyder, som om der er styr på det denne gang. Vi kører i taxa gennem byen. Vi når hen til sprut-butikken (Man kan sagtens købe øl i Kairo, men det er ikke som derhjemme, hvor man bare går hen i den nærmeste døgnkiosk og ber om 6 kolde. Det sker kun i få udvalgte butikker). Snart har vi fået tanket øl og chips, er vi på vej videre ud på landet for at fiske.
Vi kører i ca. 30 minutter. Jonas har lidt problemer med at sidde i en taxa med bøjet ben så længe ad gangen efter sin cykelulykke forrige sommer. Han står mere op i taxaen end han sidder. Endelig holder vi ind til siden. Jonas kan komme ud og få strakt sit ben. Hvad foregår der? Muhammed går rundt og taler i telefon. Hans fætter sidder i bílen og snakker til mig om vejret, mens Jonas hopper rundt udenfor, og kun tænker på, at det var godt at få strakt benet. Så sidder man der! Muhammed ser lidt forvirret ud. Jeg prøver at spørge ind til, hvad der sker. Ved vi, hvor vi er? Hvor vi skal hen? venter vi på nogen? jeg får ikke ret mange oplysninger hevet ud af dem. De ved det sikkert heller ikke selv. Endnu engang er der ikke ret meget styr over situationen.
Efter 15 minutters venten dukker der pludseligt et par fyre op. Ahh...dem mødte vi også på vores bådtur sidste weekend. Vi bliver introduceret. Endnu engang kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da vi får deres navne at vide. Vi finder nemlig ud af, at vi nu er i selskab med Mustafa, Muhammed, Muhammed og Muhammed. Hvor mange drengenavne findes der egentligt hernede? Kreativiteten, hvad navne angår, er ikke overvældende. Jeg er godt klar over, at man ikke kan sammenligne med danske navne, og jeg ved godt at efternavnet betyder langt mere for identifikationen af folk hernede end fornavnet, men lidt skægt er det altså alligevel. Så nu er vi altså i selskab med den først Muhammed vi mødte, derefter hans fætter Muhammed, som vi så film med sidste weekend
og den nye Muhammed, der ligesom Mustafa er bodybuilder. Vi får hurtigt ændret deres navne til Van Damme og Schwarzenigger. Det er de meget stolte over.Jonas prøver kræfter med den ægyptiske udgave af Van Damme.
Vi går ned ad en grusvej. Luften er godt kølig. Jeg har heldigvis fået husket at tage min eneste medbragte trøje fra Danmark med. Minimalisme, hvad bagage angår, er lige noget for mig. Så der er ikke røget ret meget tøj med i rygsækken, da jeg tog afsted. Nogle gange kunne jeg dog godt have brugt en ekstra trøje. Er for nærrig til at købe én. Så vil jeg, åbenbart, hellere fryse lidt, når jeg er ude om natten. Vi kommer ned til noget, der minder om en gammel husbåd. det er åbenbart derfra vi skal fiske. Da vi kommer derhen, begynder ægypterne at diskutere internt. Det er vist noget med, at de har glemt, at man skal bruge en nøgle for at åbne porten ind til båden. Der bliver diskuteret lidt frem og tilbage. Vi bliver sat ned på et par bænke ved siden af båden, og én af Muhammed´erne smutter. Vel for at finde en nøgle? Efter 15. minutter kommer han tilbage. Ingen nøgle! I stedet for gennem porten, bliver det over hegnet. Føler mig lidt som dengang jeg gik i folkeskole, hvor jeg lavede alt muligt, som jeg fik at vide, at jeg ikke måtte. Sikke et syn der venter, da jeg kommer op på båden. Udsigten over Nilen i måneskin er ikke til at tage fejl af! Der er vildt smukt herude!
Nilen i måneskin. Et fantastisk syn!
Da vi står på båden, går det pludseligt op for dem, at man skal bruge fiskestænger for at kunne fiske. Et smart lille fif til en anden gang gutter! System og planlægning var der altså alligevel ikke noget af. Det virker til at være meget generelt blandt de unge mennesker, som vi har mødt. Vi dropper at fiske, og står i stedet og snakker om løst og fast. De er super flinke alle sammen, og det er virkelig hyggeligt. Vi drikker øl og spiser chips. Vi får for alvor trænet vores dialekt. Kaster mig på et tidspunkt ud i en diskussion om relationerne mellem kristne og muslimer i Ægypten. Det går overraskende godt! På et tidspunkt får jeg, af den nye Muhammed, alias Van Damme, fortalt at han gerne vil til Danmark, fordi man der må have sex med piger før ægteskab. Endnu engang står desperationen malet i øjnene, og helt galt går det, da de viser os pornobilleder på deres mobiltelefoner. Lidt sørgeligt altså. Endnu en gang støder traditioner sammen med de unges egen kulturelle måde at fremstille virkeligheden på.
Da klokken er lidt over 23.00 ringer Muhammed efter en af sine venner, der er taxachauffør, og som vil køre os billigere hjem, end hvis vi havde taget en anden taxa. I mens vi venter går vi hen til en lille café, hvor der bliver spillet bordtennis. Muhammed VS. Muhammed! Muhammed vinder. Vores taxa kommer efter 30 minutters venten. Vi får sagt farvel, og bliver på falderebet inviteret til bryllup på lørdag. Det kan vi ikke sige nej til. På lørdag står den altså så på bryllup! Det skal nok blive underligt og fedt på samme tid!
Muhammed VS. Muhammed i en inte
ns bordtenniskamp.Vi kommer hjem til lejligheden lidt i 00.00. Jeg ligger mig ind i seng, og læser lidt i "Taxa". Falder, efter lidt læsning, hurtigt i søvn. Efter sådan en hård "fisketur" ved Nilen er jeg godt træt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar