Tiltrængt weekend

19/3-2009

Det er endnu engang torsdag og sidste arbejdsdag. I dag skal opgaven afleveres. Altså virkelig! Det har jeg sagt et par gange, men denne gang er det altså sidste udkald! Jeg står op og tager et bad. Til morgenmad spiser jeg endnu engang cornflakes. Er på vej ud af døren, da Marianne ringer. Hun bliver forsinket, og kan først være på kontoret kl. 11.00. Da jeg ikke kan lave noget på rapporten, før hun kommer, sætter jeg mig til at se en film. En ægyptisk en af slagsen. Mange af de film jeg har set hernede, er faktisk ikke så dårlige endda. Denne her har også det hele. Kærlighed, vilde biljagter og en masse skudvekslinger. Lidt underligt kl. 09.45 om morgenen, men det går ind som varmt brød. Kærlighedsscenerne er ikke helt så intense i de film, der bliver produceret hernede, som dem jeg er vandt til hjemmefra. Hernede bliver der højst sunget en kærlighedssceranade og holdt i hånd. Hvis der er rigtig gang i den, så er de elskendes læber næsten i berøring med hinanden. Underligt forhold til menneskelig kontakt der bliver præsenteret på film hernede.

Da jeg kommer ud af døren kl. 10.45 har jeg stadig ikke hørt noget fra Jonas. Han har sovet i 12 timer nu, og jeg er, for at være ærlig, ret forundret over, hvordan han gør det. Han skal først møde kl. 13.00, da han skal blive på arbejde til foredraget starter kl. 19.00. Foredraget handler om de Kristnes reaktion på Muslimernes indtog i Ægypten.

Da jeg kommer på arbejde, er der meget stille. De fleste er ikke mødt endnu pga. foredraget. Marianne og jeg sætter os ned, og fortsætter hvor vi slap i går. Det går hurtigere i dag, da vi blev færdige med den del, der omhandler lovgivningen. Vi når ret langt før frokost. Får mig lidt ”ta3mia” at styrke mig på kl. 13.30. Eftermiddagen går hurtigt. Heldigvis rykker vi os også hurtigt nærmere målet, og kl. 16.00 kan vi endelig sætte sidste punktum og sende rapporten til Kees. Dejlig fornemmelse! Nu skal den så sendes til en advokat, som skal kigge på lovgivningen i rapporten er blevet analyseret rigtigt af os. Derefter skal den videre til redigering, layoutes og lægges på hjemmesiden.

Tager hjem og slapper af. Jeg skal være tilbage på kontoret kl. 19.00. Kl. er nu 16.30. Dejligt med en frieftermiddag. Jeg får mig en god kop kaffe, og muligheden for at slå fødderne op på sofaen. Havde planlagt at sove en halv time, men er faktisk ikke træt, så det bliver det ikke til. Er ikke motiveret til at skulle ud af døren igen snart og være på. Torsdag aften er nu også det dårligste tidspunkt at lægge sådan et foredrag overhovedet.
Jeg kommer hen på kontoret lidt i 19.00. De andre venter stadig på, at Kees og dagens gæst foredragsholder ankommer. Foredragsholderen er i øvrigt en professor fra Tyskland. Der er personer fra diverse organisationer, folk, der er interesserede i dialog og emner relateret til vores arbejdsområder, og alle os praktikkanter tilstede i forbindelse med foredraget. Vi sidder og venter, men ingen foredragsholder dukker op. Hmm...ægyptisk tid endnu en gang! Den bliver næsten 20.00 før de ankommer og foredraget kan begynde. Irriterende! Jeg begynder at tage en masse billeder. De skal lægges på hjemmesiden. Foredraget virker uendeligt langt sådan en aften. Kunne godt have været foruden, mest af alt fordi oplægget foregår via. Oplæsning. Ikke lige den mest farverige cocktail.

Kl. 22.00 kan vi endelig slippe derfra. Skal aflevere billederne på søndag. Jonas og jeg beslutter os for at tage ind til byen og fejre, at det er weekend. Vi tager metroen til Tahrir Square endnu en gang. Derefter går turen til ”Hurriya” (en kendt bar i Down Town Kairo). En halv liters Stella koster 9 kr. derinde. Kan man ikke brokke sig over. Vi sidder og snakker, om alle de ting vi har oplevet hernede, og ender i en diskussion, om hvorvidt der på et tidspunkt kommer et ungdomsoprør eller lignende i Ægypten, og hvilke faktorer der skal være tilstede, før sådan et oprør kan gennemføres. Lidt nørdet at diskutere på en bytur, men vi hygger os. Før vi aner det, er kl. lidt over 01.00. Vi beslutter os for at finde en anden bar. Forandring fryder! Vi når og ikke længere end ud til indgangen til ”Hurriya” før vi bliver holdt op af et par mænd omkring 30. De sidder og spiser nødder og bønner, og venter egentligt på, at der bliver et bord frit inde på baren. De hedder Ali, Ali og Muhammed. Vi ender hurtigt i snak med dem. Vi får snakket en masse ægyptisk. Det er meget fedt! En lille brandert hjælper også godt på humøret. Jeg bliver lidt ligeglad med grammatikken, og får bare snakket en masse. Da vi har snakket sammen i ca. 30 minutter, spørger de os, om vi vil med på bar i området omkring Giza (det område hvor de mest berømte pyramider ligger, ca. 30 minutter i taxa fra centrum af Kairo). Lidt berusede og langt fra klar til at tage hjem endnu, siger vi ja. Det kan ikke være helt slemt, når vi stadig er inde i byen.

Vi kommer ud til området omkring Giza, og ud af taxaen. Vi bliver vist hen til en indgang oplyst af neonlys. Vi kommer indenfor og kan godt se, at det her sted ikke er en bar, som vi er vandt til hjemmefra. Det er dog heller ikke som dengang, vi blev slæbt med på luderbar ude i en landsby! Det er en traditionel bar for mænd. Der er livemusik og en masse folk der sidder og drikker øl og ryger vandpibe. Folk herinde er egentlig også meget flinke. Vi bliver sat ned ved et bord, og får straks et par øl stillet på bordet. Barens væge er malet i lyserøde farver. I loftet hænger der balloner ned. Vi kan ikke rigtigt finde ud af, om vi er havnet til et dansk sodavands-bal for børn. Man skulle lidt tro det med de rekvisitter. På et lille podie ved siden af bandet står en pige og danser. Ikke ligefrem skøndans. Jonas og jeg bliver enige om, at vi har set lygtepæle, der kunne danse bedre. Vi sidder og hygger os. Der er en god stemning. Det faktum, at vi kan gå ud af døren og tage en taxa hjem hjælper også. Vi er trods alt blevet klogere af skade!

Mænd der fester ude i området omkring Giza. Vægene er lyserøde, og der hænger balloner ned fra loftet. Ikke et syn man ville finde derhjemme.

Vi ender med at feste igennem til den lyse morgen. Vi finder en taxa og kommer afsted hjemad. På vejen hjem, ser vi se solen stå op over Kairo. Kl. er næsten 07.00. Det er fantastisk, så stille der er fredag morgen kl. næsten 07.00 i Kairo. At se hvordan alting forandrer sig i takt med, at solens stråler reflekterer farverne fra de bygninger og gader de rammer, er mindst lige så fantastisk. Kairo er ved at vågne, og vi er ved at gå døde.

Da vi kommer hjem, er det direkte i seng. I morgen venter der en ordentlig gang tømmermænd, og en dag med afslapning. Det har været en lang, men meget god nat!

Jonas fanget i et ømt øjeblik med en "pige" i klubben, hvor vi var, under sin brandert.

Et par lokale fyre hygger sig med vandpibe og lokal musik