Fokus på Mellemøsten

Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.

lørdag den 21. marts 2009

Endnu en forlænget arbejdsdag

16/3-2009

Mandag morgen. Står op kl. 08.30. Får mig et bad og lidt morgenmad. Har aftalt med Marianne, at vi arbejder hjemmefra i dag. Det skyldes mest af alt én ting. I går havde vi besluttet at bruge Kees´ kontor til at arbejde i. Det besluttede vi, da Marianne og jeg er de eneste, der arbejder sammen om en rapport på kontoret lige nu. Vi ville derfor ikke forstyrre de andre med vores diskussioner. Da Kees ikke er her denne uge, tænkte vi, at vi kunne sætte os ind på hans kontor. Vi blev dog smidt ud derfra med besked om, at det kun er Kees, der må bruge kontoret. Sikker noget pjat, når han nu ikke er der, og alle andre lokaler er optaget af folk, der sidder koncentreret og skriver!

Jeg logger på Messenger kl. lidt over 10.00. Har fået Mariannes Messenger. Vi har planlagt, Vi får sagt godmorgen og begynder straks at planlægge, hvem der kigger på hvilke ting. Hun fortæller, at hun har fået en mail fra Kirsten, vores koordinator, der spørger, hvorfor ingen af os er kommet på arbejde i dag. Jeg forklarer Marianne, at hun skal hilse fra mig og sige, at det skyldes, at vi ikke må bruge det eneste ledige kontor, der findes på arbejdet, og siger hun gerne må skrive, at der jo ikke er nogen grund til, at vi kommer ind på kontoret, når vi alligevel ikke kan gøre de ting der er nødvendige derinde, og at vi derfor kan være mere effektive, når Marianne sparer 4 timers transporttid. Vi får en mail tilbage fra Kirsten om, at hun godt kan forstå vores situation. Vi må have en god.

Det kører meget godt. Jeg kigger på de sidste detaljer i mit kapitel. Når at gøre rent, vaske tøj, og lave mad til Jonas og jeg i min middagspause. Efter middagspause udveksler Marianne og jeg dokumenter. Jeg skriver en foreløbig konklusion, efter at have læst hele opgaven igennem. Der er stadig løse ender, sproglige fejl og underligheder der skal ændres, men det begynder at hjælpe på det. Vi må dog indrømme, at hele processen tager længere tid end forventet. Vi bliver dog også enige om, at det ikke ville hjælpe CIDT, hvis vi afleverer en halvfærdig rapport. Vi må bare knokle på.

Klokken lidt over 17.00 kommer Jonas tilbage. Han fortæller mig, at jeg har fået støtte fra DEDI (Det Dansk-Ægyptiske Dialoginstitut). Det er meget gode nyheder! Jonas spiser resten af dem mad jeg lavede tidligere. Vi skal være på sprogskolen kl. 18.00. Vi kommer afsted hen mod sprogskolen kl. 17.45. Det bliver en fantastisk undervisning vi får i dag. Vi får snakket med vores underviser om Muhammed-krisen på ægyptisk i en time. Super fedt at få lov at snakke så længe. Der er begyndt at komme mere glid i mit sprog, og mere tiltro til, at jeg formulerer sætningerne rigtigt.

Efter sprogskole skal jeg arbejde videre. Marianne er stadig på Messenger, da jeg kommer hjem. Vi udveksler lige de sidste ændringer, og beslutter lidt i 22.00, at vi ikke vil kigge mere på opgaven i dag. I morgen mødes vi på kontoret igen. Det har været dejligt med en dag hjemme til også at få gjort nogle af de tin, jeg ellers ikke har haft tid til denne uge, da jeg har arbejdet næsten uafbrudt.

Efter en lang dag med arbejde og undervisning er jeg godt træt. Stine ringer kl. ca. 22.20. Hun har været på boligjagt. Hun har opsagt den anden lejlighed, hun havde, da hun fik at vide, at hendes udlejer flytter ind med sin kæreste i april. Ikke lige sagen. Boligsøgningen går dog ikke helt som planlagt. Det er ikke særligt fedt at få at vide, når jeg er så langt væk fra hende. Håber snart hun finder en ny lejlighed, så vi begge kan få ro i sjælen. Savner hende rigtig meget!

Da jeg har sagt farvel til hende, går jeg direkte i seng. Helt smadret efter endnu en lang dag med arbejde, sprogskole og nyheder fra Spanien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar