Muhammeds fødselsdag

8/3-2009

Skal på arbejde. Står op som sædvanligt, og får mig et bad og lidt mad. Muhammed, ikke hvem som helst, men "The Muhammed", har fødselsdag i aften/nat. Det betyder, at vi har fri i morgen. I dag står den dog på arbejde. Jeg skal snakke med Marianne om rapporten. Den skal afleveres på torsdag, og da vi har fri i morgen, betyder det, at vi kun har 4 dage tilbage til at gøre den færdig. Dagen går stille og roligt. Der er en meget afslappet stemning på kontoret. En del folk har valgt at holde fri i dag, så de har kunnet komme på en lidt længere ferietur. Får en "Kushariy", og lidt brød med mørk honning til middag.

Efter arbejde tager Jonas og jeg ned og handler. Aftensmaden bliver i dag skiftet ud med KFC. Ingen af os gider lave mad. Bagefter køber vi os et par øl i den lokale sprutbutik. Vi har besluttet os for at tage ind til byen senere i aften. Jeg ringer til Stine over skype. Hun har været i Sevilla i weekenden, og jeg får hørt om hendes weekend. Dejligt at høre hendes stemme! Jeg har fået købt billet til at besøge hende i Madrid fra d. 3. - 12. april. Glæder mig helt vildt allerede! Bagefter sidder vi og ser "The Simpsons", og drikker et par øl hjemme i lejligheden.

Kl. 20.00 tager vi ind til byen. Vi vil tage på en bar, der hedder "Hurriya". Vi tager metroen til "Tahrir Square", og går derfra til fods. Vi kommer endelig derind, og vil have en øl. "Desværre, ikke i dag", lyder svaret. Der bliver ikke solgt øl derinde pga. Muhammeds fødselsdag. Ok, vi går videre til den næste bar. På vej derhen møder vi dog en mand, der fortæller os, at vi ikke kan få øl noget sted i byen i aften. Muhammeds fødselsdag er den eneste dag om året, hvor man ikke kan købe øl i Kairo. Ok...change of plans! Vi beslutter os for at gå til en lille bar, som vi var på for lidt over en uge siden. Den er meget lille og snusket, at det sagtens kan være, at den har åbent alligevel. Vi går ad "Talaat Harb". Det er mørkt, men der er fyldt med mennesker. Overalt skinner lys i forskellige farver, og man kan hurtigt blive svimmel af alle de mange forskellige butikker, der findes dér og folk der hilser på én, og lige vil have man kommer og kigger på netop deres butik. Det er både fascinerende og lidt irriterende for mig at være herinde længere tid ad gangen og stedsansen bliver hurtigt sat ud af kraft! Alligevel kan man ikke andet end at føle sig draget af stedet og dets evindelige mylder.

Baren vi vil hen til ligger tæt på "Orabi"-metrostation, og vi prøver at spørge os frem til vejen derhen. På vejen kommer vi forbi en god boghandel, og vi får købt et par bøger. Efter at have gået i en time, beslutter vi os for, at tage en taxi til "Orabi". Da vi bliver sat af taxaen, og får kigget os omkring, finder vi dog ud af, at vi ikke er ved "Orabi", men ved "Nasser"-station. Selv taxachaufførerne kan ikke finde rundt, eller benytter sig af det førnævnte trick med bare at sætte én af og sige, at man er på det sted, man har bedt om. Irriterende!Vi tager metroen et stop til vores ønskede mål. Vi kommer hen til den bar vi havde i vores tanker. Den er dog også lukket. Så havde fyren ret alligevel. Kl. er lidt over 23.00 allerede. Vi beslutter os for at få en cola og noget vand et sted, og så tage den sidste metro hjem.

Da vi kommer tilbage til metroen er kl. 23.50. Vi må vente til kl. 00.15 før metroen kommer. Det er ikke et problem som sådan, men det betyder at metroen er fuldstændig proppet. Og når jeg siger proppet, så mener jeg proppet! På et tidspunkt står vi så tæt, at ingen kan tage fra, når metroen kører fra en station. Det betyder, at alt vægten bliver presset ned mod dem, der står mod væggen i enden af vognen. Det er der vi står, og vi bliver godt mast. Det samme gælder for mange andre. Heldigvis er folk dog flinke mod hinanden, hvilket letter lidt på situation. Vi synes dog ikke, at det her er specielt morsomt, lige da vi befinder os i metroen. Da vi kommer hjem er det på hovedet i seng. Jeg får sendt en godnat-besked til Stine, og når også at læse lidt i en af de bøger jeg har købt, før jeg går ud som et lys.