4/3-2009
Det er skraldedag. Skulle have været tidligt oppe, og betale skraldemanden. Endnu et forsøg. Har sat vækkeuret til 07.30. Det bliver det dog ikke helt til. Falder i søvn igen, og vågner først lidt over 08.00. Argh...4 dag den må blive 09.30 på arbejdet. Kommer op, og skynder mig at få et bad. Jonas er heller ikke vågnet. Et kønt par må man sige. Jeg må vække ham 08.45. Han ligger stadig og sover. Maden er hurtigt lavet. Får mig en hjemmelavet cappuccino. Den består af Nesquick og Nescafe blandet sammen. Slet ikke så dårligt! Jonas skynder sig også at bilve færdig, og vi er snart på vej ud af døren.
Arbejdet går rigtig godt. Får samlet mit kapitel med Marianes. Det er foreløbigt 27 sider. Jonas og jeg tager fra arbejde kl. 16.30. Vi skal være på sprogskole kl. 18.00. Det bliver spændende! Det koster 40 kr.pr. time, og vi er spændte på, hvordan undervisningen bliver. Vi har før prøvet sprogskole i Mellemøsten, som ikke var pengene værd. Sprogskolen ligger på den anden side af metrostationen, tæt på Nilen. Vi tager afsted, og kommer til sprogskolen 20 min før tid. Den tid bliver brugt på at se på et par underlige bøger hos den lille gade-boghandler. Vi kommer ind på sprogskolen, og bliver velkommet. Vi bliver hurtigt vist hen til den lærer, der skal stå for vores undervisning. Han virker flink. Han giver os nogle bøger at kigge på. Vi skal finde ud af hvilket niveau vi er på. Vi kigger dem igennem, og bliver enige om, at vi vil prøve med niveau 3. Vi kommer inde i et lille undervisningslokale og tager plads. Efter bare 10 minutter bliver det klart, at det her bare er vildt fedt! Vores lærer er virkelig pædagogisk. Når vi ikke forstår noget, kan han forklare det på engelsk. Det rykker virkeligt. Han er meget overrasket over vores niveau. Vi kan trods alt det meste grammatik hjemmefra, så meget af det går ud på at få et ordforråd bygget op. Mange af ordene de bruger hernede, er ikke de samme som på standardarabisk. det bliver et par rigtig gode timer med sprogundervisning, og jeg glæder mig allerede helt vildt til på mandag, hvor vi får skal have undervisning igen. Det er to timer hver mandag og onsdag. Fedt at det er så godt på sprogskolen!
Kommer hjem og får lidt at spise. er lidt tung i hovedet efter en intens undervisning. Får noget at spise, og sætter mig bagefter hen i sofaen, og skriver på min blog. Ser "Kill Bill vol 1" i mens. Stine ringer på Skype, og vi får snakket sammen i over en time. Dejlig dag, med en dejlig afslutning!
Fokus på Mellemøsten
Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.
onsdag den 4. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar