27/3-2009
Jeg skal som sagt mødes, med én repræsentant fra den spanske ambassade på søndag, og det kræver fint tøj. Jeg står sent op, da vi kom sent hjem i går. Jeg har en smule værken i hovedet, men ikke de vilde tømmermænd ellers. Da Jonas står op, beslutter vi os for at tage ind til byen og se på jakkesæt.
Udenfor skinner solen endnu engang. Det er virkelig en fantastisk dag, og jeg får helt sommerkuller. Da vi kommer ind til byen, prøver vi at finde hen til "Tallat Harb". Vi har fået at vide, at det er der, man kan købe fine jakkesæt til rimelige penge. Vi går lidt forvirrede rundt. Der er masser af folk på gaden, og det er svært at vide, hvilken butik vi skal gå ind i, når hver fjerde butik sælger herremode. Vi spørger én af de lokale og får anbefalet et sted, der ligger tæt på, hvor vi er. Da vi kommer derind, bliver vi med det samme serviceret. Jeg har set et jakkesæt i vinduet, som jeg synes var flot, og før jeg får set mig om, har jeg fået det på. Det er et sort jakkesæt med grå nålestriber. Det ser sku ikke så ringe ud! Det skal være det! Køber yderligere en skjorte og et slips til. Så er jeg klar til møde på søndag. Bukserne skal lægges op, og jeg kan hente det om to timer. Det hele koster 800 pund.
Vi går videre ned af "Tallat Harb". Jonas skal også finde et jakkesæt. Vi går ind i de forstå 10 butikker for at kigge. Det viser sig dog at kvaliteten i de andre butikker virkelig er dårligere. Der er blandt andet puttet skumgummi i skuldrene, og Jonas kommer oftest til at ligne en druknet mus med alt for store skuldre. Det er ikke det værd at spare 100 pund på noget, der ikke er nær så god kvalitet. Vi når til enden af gaden og beslutter os for at få noget at spise. Jeg skal hente mit jakkesæt om ca. en time.
På vejen tilbage går vi igen ind i en masse herrebutikker. Der er dog ingen af dem, der har den model eller kvalitet, som Jonas gerne vil have. Vi oplever at blive slæbt ned ad smalle gyder og ind i baggårde, hvor der ligger små butikker med tøj. Dog desværre også i rigtig dårlig kvalitet. Det irriterer os, at ekspedienterne ikke accepterer et nej for et nej. De presser konstant på for, at Jonas køber produktet. Det er svært ikke at lade være med at opføre sig en smule ubehøvlet til gengæld. Vi når tilbage til den butik, hvor jeg købte mit jakkesæt. Det er færdigt, og jeg får hele herligheden pakket ned i tilsvarende beskyttende pose, og af sted hjemad går det. Vi beslutter os for at prøve løkken igen i morgen, så Jonas kan få købt sig et jakkesæt. Vi skal begge bruge det søndag. Det er blevet sent, og vi orker ikke flere ubehøvlede tøjsælgere.
Fokus på Mellemøsten
Denne blog har til formål at sætte fokus på politik og vigtige samfundsforhold i Mellemøsten. Emnerne kan have relevans for både de mellemøstlige landes samfundsforhold, såvel som danske. Målet med bloggen er at skabe større opmærksomhed på, hvordan begivenheder i Mellemøsten påvirker internationale og danske politiske beslutningstagninger. Kommentarer og indlæg modtages meget gerne.
lørdag den 28. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar