The never ending report og fødselsdagshalløj

17/3-2009

Vækkeuret fortæller mig, at det er tid til endnu en lang arbejdsdag. Kl. er 08.30. Kan godt mærke, at jeg er rimeligt smadret efter de lange arbejdsdage. Glæder mig til at få rapporten ud af systemet. Jeg får mig en gang cornflakes som sædvanligt, og en kop god sort stærk kaffe til at ryste kroppen i gang. Får råbt ind til Jonas, at han hellere må kommer op nu, hvis han vil nå at møde på arbejde. Han virker underligt nok mere smadret end jeg. Han har ikke sovet halvdelen af natten, fordi han havde mareridt og ikke kunne sove bagefter.

Vi kommer ud af døren og hen på arbejde. Marianne og jeg har aftalt at bytte kapitel, og læse hinandens igennem og kommentere på det. For at gøre en lang historie – i hvert fald en lang dag – kort, så går hele dagen med det. Det tager rigtig lang tid at læse og redigere så mange sider. Til frokost får jeg Ta3mia (ægyptisk form for falaffel). Det smager rigtig godt! Det koster 2,25 kr. for 3 sandwich. Det er faktisk lidt mere end jeg kan spise, men får proppet det i mig alligevel af ren grådighed! Nu har jeg jo betalt for det! Igen i dag bliver vi ikke færdige. Vi har fået skrevet 50 sider. Der er rigtig meget analyse, af den ægyptiske lovgivning angående køb af land, med i opgaven. Det tager lang tid at læse. Desuden skal vi hele tiden tjekke op på vores oplysninger og sørge for, at kommende læsere også forstår de paragraffer vi bruger i rapporten. Vi joker om, at opgaven er lidt lige som titlen på filmen ”The never ending story"! Det her er åbenbart ”The never ending report”.

Vi er blevet inviteret til Janinas fødselsdag (den tyske praktikkant der stoppede i sidste uge). Det foregår på ”Residence Hotel”, der ligger i Maadi kl. 19.00. Hun har besøg af et par veninder fra tyskland. De rejser til Jordan i morgen, og det er en fin mulighed for lige at sige farvel igen. Marinne og jeg kan ikke nå det til 19.00. Vi kommer lidt i 20.00. De andre har allerede fået deres mad da vi kommer. Selskabet består af Janina, hendes to veninder fra Tyskland, hendes room-mate, Claire, der også er fra CIDT og hendes kæreste. De er fra Skotland. Derudover er Jonas også tilstede.

Jeg får mig en stor fed burger. Den smager fantastisk. Den første friske håndlavede bøf jeg har fået hernede! Vi sidder og snakker om løst og fast. Det er et meget snakkesagligt selskab. Der er jo også meget at spørge om, når man møder fremmede folk i Kairo. Kl. 22.00 smutter Claire, hendes kæreste og Marianne hjem. Vi andre sidder og snakker yderligere en halv time før vi bryder op. De andre smutter hjem, men Jonas og jeg vil gerne have en enkelt øl til at skylle maden ned med.

Vi tager på Klub 55 og får en enkelt øl. Efter vores sidste tur derhen, kan alle huske hvem vi er. Dørmanden smiler også bredt, da vi kommer derhen, og beder os ”mange gange velkommen”. Alle spørger hvorfor jeg ikke har kamera med, og hvornår artiklen, som vi sagde vi arbejdede på, bliver publiceret. Lidt flovt! Alle er dog stadig flinke og ved godt humør. Vi har åbenbart ikke fornærmet nogen mennesker. Heldigvis! Vi får lagt låg på sagen, ved at sige, at artiklen kun vil være at finde i Danmark. Har tænkt på at få fremkaldt nogle af de billeder jeg tog. Nogle af dem er virkelig gode, og det ville da være fedt for baren at få en masse billeder af kunder og personale i vild feststemning!

På vejen hjem tager vi lige forbi Mc Donalds. Da vi kommer hjem får vi hurtigt proppet maden i hovedet. Det smager faktisk bedre end Mc Donalds derhjemme. Ikke fordi det er et succeskriterie normalt, men i dag ryger det fint ned.

Efter en snik snak beslutter vi os for at hvile øjnene til i morgen tidlig. Jeg ligger mig ind og terper ægyptiske verber, indtil mine øjne sætter en stopper for den hjernegymnastik. I morgen er det endelig tid til at færdiggøre opgaven. Den er faktisk færdig, og skal bare lige læses igennem én aller sidste gang. Super fedt!