Filmaften med slænget

7/3-2009

Det er lørdag og weekend, og jeg kan sove længe. Står op kl. 10.00. Skal ikke lave noget som helst i dag, og det er vildt tiltalende. Får mig en gang cornflakes (ægyptisk udgave, der underligt nok, er Jonas og jeg enige om, smager bedre, end den vi kender fra DK). Ikke dårligt. Derfter er det bare hen på sofaen og slappe af. Skal indhente de sidste par dage på min blog. Der er sket en masse de sidste par dage, så det kommer nok til at tage lidt tid. Min mor ringer til mig på skype. Hun vil høre, hvordan jeg har det, og snakke om billet og hotel i Ægypten. Hun vil komme og besøge mig omkring pinse.

Nyder at slappe af. Tiden går med alt det, som jeg ikke rigtigt har tid til normalt. Jonas har tænkt sig at tage i kirke kl. 17.00. Han tager afsted lidt over 16.00. Gider ikke bruge min højhellige lørdag eftermiddag på at gå i kirke, så jeg bliver hjemme. Beslutter mig for at gå ned og lede efter et nyt toiletbræt, da det er lidt bøvlet at bruge det vi har. Jeg kom til at ødelægge det i går. Går en tur op af handelsgaden, for at finde en butik, der sælger den slags. Det lykkes efter lang tids søgen. Da jeg kommer ind i butikken, finder jeg hurtigt ud af, at jeg jo ikke kan ordet for toiletbræt på arabisk. Jeg spørger derfor, om ejeren af butikken kan engelsk. Der bliver svaret fint tilbage på engelsk, og jeg forklarer videre. Han forklarer, at han selvfølgelig ikke kan sælge mig et toiletbræt, uden at vide hvilken størrelse og model vi skal bruge. Klart nok! Da jeg ikke lige har været ude at shoppe toiletbræt før, er det dog ikke noget, jeg lige har tænkt på, da jeg tog hjemmefra.

Vi får besøg i aften, og jeg har tænkt mig at lave spaghetti med kødsovs. Handler de sidste ting ind på vejen hjem. Det er Muhammed og hans fætter...ja, rigtig gættet...endnu en Muhammed, der kommer på besøg. Jonas og jeg undrer os ind i mellem lidt over manglen på opfindsomhed, hvad navne angår hernede. De vil være her kl. 20.00. Vi har endnu engang joket lidt om, om det betyder, at jeg skal lave mad til kl. 21.00, men det bliver ved spøgen. Jeg begynder at lave mad.

Jonas kommer hjem fra sit kirkebesøg kl. ca. 19.00. Er stort set allerede færdig med at lave kødsovsen. Nu skal det så bare stå og simrekoge indtil kl. 20. Jeg ringer til Muhammed kl. lidt i 20.00, for at spørge hvornår de regner med at være her. Ahh...der går lige en lille halv time forklarer han. Så var det sku nok ikke nogen spøg, at jeg skulle have lavet maden til kl. 21.00 i stedet. Skidt med det. Når det er kødsovs, vi skal have, har den kun godt af at koge sammen lidt længere. Kl. 20.30 ringer han. De er ved den nærmeste metrostation. Jonas smutter ned efter dem. De er dog ikke på den nærmeste metrostation, men den en tak længere væk, og der går lidt tid, før Jonas finder dem, og de kommer herhen.

Vi spiser mad. Det er meget hyggeligt. Muhammeds fætter kan overhovedet ikke engelsk, så vii får trænet os lidt på vores dialekt. Det er jo heller ikke dårligt. Efter maden står den på film. Jeg har købt en ægyptisk film med titlen "Kalashnikov". Det tegner jo meget godt. Den handler om en lejemorder, der forelsker sig i sit offer. Den er overraskende godt lavet, og en fornøjelse at se. Det er meget fint at sidde og se film med en ægypter, der kan give forklaringer på udtryk osv. Bortset fra at deres mobiler ringer hvert 5. minut. Ligesom med musikken på båden, er det som om, der hele tiden skal ske noget. Noget andet Jonas og jeg ikke forstår er, at deres mobiler ikke bare ringer...nej, de er sat på minidisko-lydniveau. Mega irriterende og underligt.

Under filmen spørger Muhammeds fætter os pludselig, om hans kæreste må komme forbi en dag sammen med ham. Ja, det må de selvfølgelig gerne. Muhammed uddyber dog, da han kan se, at vi ikke forstår helt, at han spørger, om de må komme og dyrke sex i vores lejlighed, da de ikke har andre steder, de kan det. Åhhh...ikke lige et spørgsmål vi havde ventet! Jeg forklarer, at hende vi lejer lejligheden hos, ikke vil have ægyptiske piger i vores lejlighed, og at vi kun har fået lov til at have vores kærester og venner fra Danmark på besøg. De spørger heldigvis ikke mere ind til det og accepterer, at det ikke lige er det vores lejlighed skal bruges til. Synes dog eksemplet beskriver den situation, som mange unge piger og drenge er i hernede, meget godt. Pga. stigende inflation og arbejdsløshed i Ægypten, er det for mange unge svært at få råd til at købe en lejlighed og blive gift. Og før man er gift, må man ikke vise sine følelser for hinanden offentligt, og slet ikke bag lukkede døre. Mange unge, der holder af hinanden, har det dog selvfølgeligt svært med den situation, og søger derfor efter muligheder i det skjulte. Endnu engang har vi svært ved at få tradition og virkelighed til at hænge sammen. Vi har lagt mærke til andre ting, der ikke afspejler virkeligheden hernede. F.eks. er det stort set umuligt at finde en kvinde der bærer tørklæde på fjernsyn. Det er underligt, da stort set alle kvinder har tørklæde på, når man kommer ud af døren. Hvorfor de ikke bærer tørklæde ved vi ikke. Måske skyldes det salgsstrategier eller noget andet eller helt tredje, men underligt er det.

Efter filmen følger vi dem ned til metroen. Vi er godt trætte, men det har været hyggeligt at møde et par lokale ægyptere på vores præmisser, og i mere rolige omgivelser, der indbyder til lidt dybere samtale. Muhammed spørger, om han må komme på lørdag, og lave mad som gengæld. Det siger vi ikke nej til. Fedt, at en ung ægypter vil lave mad til os. Så er det alligevel ikke kun kvinderne, der bliver sat i køkkenet.